3. august 2020
Trods skuffelser og nederlag undervejs, så har Liseleje Havn A.m.b.A i 16 år arbejdet ufortrødent videre med planerne om en havn i Liseleje. 

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Trods skuffelser og nederlag undervejs, så har Liseleje Havn A.m.b.A i 16 år arbejdet ufortrødent videre med planerne om en havn i Liseleje. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liseleje Havns op- og nedture: 16 år med kiks, tilladelser og politisk modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liseleje Havns op- og nedture: 16 år med kiks, tilladelser og politisk modvind
Halsnæs - 15. juli 2020 kl. 15:01
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planerne om en havn i Liseleje er ingenlunde nye. De dukkede første gang op i 2004, da det daværende byråd skulle tage stilling til en masterplan for byen opfordrede borgerne i Liseleje til at komme med ideer. En af ideerne var en havn, og tre år senere - i 2007 - blev Liseleje Havn A.m.b.A. stiftet for at føre ideen ud i livet. Siden har havnen oplevet op- og nedture. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Havneplaner spøger igen i badeby: - Det er nu eller aldrig

- Først kiksede det, så blev det en vinder og så skiftede flertallet, lyder den hurtige opsummering af de seneste 16 års havnedebat fra Jens Christian Olsen, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Liseleje A.m.b.a og nu agerer som faglig konsulent.

Han blev selv medlem nummer 300 og husker den første ansøgning, som havnen sendte af sted.

- Den var ikke godt nok dokumenteret, og den kom tilbage som et klinkende klart afslag, siger Jens Christian Olsen.

Han er uddannet geolog og geofysiker og har blandt andet været på arktiske ekspeditioner til Grønland for at foretage »non-destruktive målinger«, som han udtrykker det. Sammen med den daværende formand, Klaus Strüwe, gik han i gang med at studere afslaget - både hvad der stod sort på hvidt i brevet, og det som stod mellem linjerne.

- Så tog vi ellers tingene fra en ende af. Vi dokumenterede alle problemer og løsninger, så det blev klart, at havnen ikke var et problem, siger han.

Natura-2000 som nabo

En af stopklodser har været, at området, hvor havnen ønskes opført, ligger op til et Natura2000-område, som er beskyttet af EU's naturdirektiver for habitater og fuglebeskyttelse. Halsnæs Kommune forsøgte i foråret 2017 at få ophævet den beskyttede status med et forslag til Miljø- og Fødevareministeriet, men Miljøministeriet ønskede i stedet at udvide Natura2000-området med cirka tre hektar statsejet klit og overdrev.

- Havnen ligger på kanten af Natura2000-området, og da havnen bygges i vand, overskrides grænsen til Natura 2000-området ikke. Vi har lavet kæmperapporter om alt fra salamandere til klitter, og vi kommer ikke til at påvirke området, siger Jens Christian Olsen.

Udfordringerne for planerne om en havn har blandt andet været naboskabet til et Natura 2000-område, strandbeskyttelseslinje og manglende politisk opbakning. Foto: Allan Nørregaard

Tilladelse i hus

Svaret på havnens næste ansøgning blev den største optur i andelsselskabets historie. I 2014 fik de planlægningstilladelse af Naturstyrelsen til at arbejde videre med havneplanerne og på den politiske front, synes der at være opbakning.

Byrådet satte samme år gang i kommune- og lokalplanlægning, der skal muliggøre en havn, og daværende borgmester Steen Hasselriis(V) slog i avisen her fast, at »en lystbådehavn vil være et positivt bidrag til udviklingen af Liseleje som en af Nordsjællands perler«.

- Jeg kan huske, at svaret fra Naturstyrelsen kom tilbage uden en eneste note eller kommentar. Den var så gennemarbejdet, at vi uden problemer fik tilladelsen i hus, siger Jens Christian Olsen.

Glæden var kort

Men glæden varede kort. Bare et halvt år senere trak selvsamme styrelse nemlig i håndbremsen. Naturstyrelsen ønskede ikke at give dispensation fra kystbeskyttelseslinjen, og flere møder mellem parterne ændrede ikke på, at styrelsen anså havneplanerne for at være »»i strid med overordnede nationale interesser om bevaring af vores åbne og uforstyrrede kystlandskaber«.

- Men det havde vi nok klaret, siger Jens Christian Olsen og begiver sig ud i en længere forklaring om kystens ændrede tilstand.

- Der er ikke tale om en ligevægtskyst mere, for man har pansret den til med sten hele vejen fra Kikhavn til Liseleje, og det får stor betydning for erosion og sandaflejring, lyder det.

Han ærgrer sig over, at Naturstyrelensens tilladelse dengang tilfaldt Halsnæs Kommune og ikke havnen selv.

- Vi er i hænderne på det til en hver tid siddende flertal, og vi havde gjort, hvad vi kunne. Så landede bolden hos dem, men de tog den ikke videre. De besluttede ikke at gøre noget, siger projektet faglige konsulent.

Smækkede døren i

Det handler dog i første omgang ikke om styrelsens tilladelser og dispensationer men om at finde politiske velvilje lokalt. I 2016 blev havnens folk nemlig slemt overrasket, da dét, som lignede en dør på klem for havnen, i stedet blev smækket i med et brag. Halsnæs Kommune havde mulighed for at ansøge om en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen udvalgte steder i kommunen, her i blandt på Liseleje Strand. Men da røgen har lagt sig efter omfattende debat på sociale medier og udvalgslokaler er Liseleje ikke blandt de udvalgte steder.

- Det var noget fis, for jeg ved, at der i flere tilfælde er givet fuld dispensation til strandbeskyttelseslinjen i Liseleje, siger Jens Christian Olsen.

I stedet beslutter politikerne, at der ikke er grund til at bruge flere ressourcer på kommune- og lokalplanlægning for havnen.

- Det er ikke tilfredsstillende, at man har stoppet embedsværket i at bruge ressorurcer på planarbejdet. I 16 år har kommunalbestyrelsen efterspurgt undersøgeler, rapporter og analyser, og vi har brugt utallige frivillige timer og rigtig mange penge på det. Så sidder der et flertal uden indsigt i planerne og siger, nu stopper vi, siger havnens faglige konsulent.

Beslutningen ramte ekstra hårdt, for i andelsselskabet troede de, at der var politisk opbakning til projektet.

- Når vi loddede stemningen hos de lokale byrådsmedlemmer, så støttede 18 ud af 21 mandater os. Men i sidste ende var opbakningen der ikke, for flertallet ændrede sig, siger Hans Jørgen Hansen.

Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?