16. november 2019
Politiet er massivt tilstede i Frederiksværks centrum tirsdag eftermiddag. Fotos: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Politiet er massivt tilstede i Frederiksværks centrum tirsdag eftermiddag. Fotos: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lige nu: Svært bevæbnet politi i Frederiksværk - 21-årig mand såret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lige nu: Svært bevæbnet politi i Frederiksværk - 21-årig mand såret
Halsnæs - 15. oktober 2019 kl. 16:47
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stor politiaktion er igang lige nu tirsdag eftermiddag ved 16-17-tiden i Frederiksværks centrum.

arrow Læs også: Privat konflikt bag knivstik

Svært bevæbnet politi bevogter et afspærret område ved Gjethuset og overfor ved Fitness World og ejendomsmægleren på Egil Hardersgade.

Billede

Bevæbnet politi bevogtede det afspærrede område. Foto: Niels J. Larsen


Et stort antal politibiler og betjente er tilstede i området. Forlydender vil vide, at der skal være sket et knivstikkeri.

- Vi har en sag om vold mod en 21-årig mand. Hans tilstand er lige nu ukendt, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Jakob Tofte kort før kl.17.00 til Frederiksborg Amts Avis.

Vagtchefen vil ikke bekræfte at der er tale om knivstik, men offeret er bragt på hospitalet.

Spærret af

- Vi har spærret et større område af og skal eftersøge det med hunde, samtidig med at teknikere er tilkaldt, siger Jakob Tofte.

Det massive politiopbud leder tanken hen på, at det kan være banderelateret hvad der er sket foran Gjethuset og Palæet. Det mener vagtchefen dog ikke er tilfældet.

Kort før kl.18.00 er de svært bevæbnede betjente væk fra området, men der er stadig spærret ved Egil Harders Gade og omkring Gjethusets parkeringsplads, mens politiets hunde forsøger at snuse noget op.

Flere grupper af unge er samlet på stedet, mens andre venter utålmodigt på at politiet hæver afspærringen, så de kan få deres bil og komme hjem.

arrow 21-årig er udenfor livsfare efter knivstik i fitnesscenter
16. oktober 2019 kl. 00:03 Opdateret: kl. 19:12
grafik køb billede