26. februar 2020
Peter Plant og LAG Halsnæs-Gribskov kan glæde sig over, at den nye regering nu sætter flere penge af til de lokale aktionsgrupper. 

Foto: Thomas Arnbo
Peter Plant og LAG Halsnæs-Gribskov kan glæde sig over, at den nye regering nu sætter flere penge af til de lokale aktionsgrupper. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LAG-kagen bliver større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LAG-kagen bliver større
Halsnæs - 08. oktober 2019 kl. 11:49
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lagt op til, at LAG-kagen skulle skæres, men i stedet bliver den nu større. Som et led i arbejdet med landbrugspakken beskar den tidligere V-regering de lokale aktionsgrupper, LAG, men den nedskæring ruller den nye regering og erhvervsminister Simon Kollerup(S) nu tilbage. De afsætter i stedet 30 mio. kr. mere i 2020 til de lokale aktionsgrupper og lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

- Jeg tager mit ansvar som minister for landdistrikterne meget alvorligt. Vi skal styrke lokalsamfundene og her er flere midler til LAG-foreningerne en god måde at sikre, at midlerne skaber en positiv forskel lokalt - også i Region Hovedstaden, siger Simon Kollerup.

Regeringens forøgelse af LAG-midlerne betyder, at LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm, de to LAG-grupper i Region Hovedstaden, efter årsskiftet tilsammen får yderligere 1,56 mio. kr. mellem hænderne til at fremme nye projekter i Region Hovedstaden.

Formanden for LAG Halsnæs-Gribskov, Peter Plant, har tidligere kritiseret den daværende regering for planerne om at skære i LAG-midlerne. Han fremhæver, at LAG Halsnæs-Gribskov mellem 2015 og 2018 har støttet 27 projekter med 7,9 mio. kroner og været medvirkende til, at projekter for i alt 26,1 mio. kroner er ført ud i livet. Dertil kommer otte fiskeri-relaterede projekter til samlet seks millioner kroner, som er blevet støttet med tre millioner kroner.

- Regeringen har lyttet til os. Det er kun en uge siden at vi skrev til ministeren - og mindede om valgløfterne, nemlig at den urimelige besparelse som den tidligere regering gennemførte på 30 procent af LAG ordningen i 2017 ville blive rullet tilbage. Og nu er det sket. Sådan. LAG er en vigtig medspiller i udvikling af landdistrikterne, siger Peter Plant.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er »ovenud tilfreds« med erhvervsministernes melding.

- De lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG red.) skaber både arbejdspladser og lokalt forankret erhvervsudvikling i hele landet. Midlerne er vitale for at sikre den udvikling, der er så afgørende for de danske landdistrikter, og besparelserne tilbage i 2016 var en decideret katastrofe. Derfor er jeg jublende glad for, at erhvervsministeren ruller dem tilbage, siger Steffen Damgaard.