En beboer på Amtsvejen ved Hundested anmeldte mandag klokken 21.54, at han netop havde opdaget to personer, som havde befundet sig i hans indkørsel. Da de to personer opdagede beboeren, løb de fra indkørslen over til en sort Mazda sedan, årgang 2010, hvorefter de kørte væk i retning mod Hundested.
Patruljer kørte til området, hvor de ledte efter bilen og de to personer, som dog ikke var mulige at finde. Personerne beskrives i følge Nordsjællands Politi som: Kvinde, brun i huden og med sort krøllet skulderlangt hår, samt en mand, lys i huden, lyst hår, som var kort i siderne og lidt længere på toppen. Iført sort T-shirt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her