24. juni 2021
Skolebørn og andre i flade sko slider på kunstgræsbanerne, melder Halsnæs Kommune. Her er det banen i Hundested.                                         	         			           Foto: Niels J. Larsen
Skolebørn og andre i flade sko slider på kunstgræsbanerne, melder Halsnæs Kommune. Her er det banen i Hundested. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstgræsbaner er nedslidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstgræsbaner er nedslidte
Halsnæs - 08. juni 2021 kl. 04:48
Af Niels Jørgen Larsen

De to kunstgræsbaner i Halsnæs Kommune, der blev taget i brug i Frederiksværk og Hundested i slutningen af 2014, er nedslidte og bør udskiftes inden for tre år.

Det fremgår af dagsordenen til denne uges møde i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati og af et notat fra forvaltningen udarbejdet i april i år.

En udskiftning til ny kunstgræs vil koste mellem 2-2,5 millioner kr. pr bane, fremgår det af notatet. Dertil kommer yderligere et beløb omkring 300.000 kr. til rådgivning og op til 250.000 kr. omkostninger til miljøundersøgelser. Samlet omkring seks mio. kr.

Normalt taler man om, at græstæppet på en kunstgræsbane bør skiftes efter 10-15 år. Når banerne i Frederiksværk og Hundested allerede er nedslidt nu, angives det som årsag, at banerne hurtigere slides ned, når der er mange »fritidsbrugere« i flade sko.

Nyheden har allerede ført til politisk debat i form af flere læserbreve, startet af Ole S. Nielsen (DF) som meldte klart ud, at Dansk Folkeparti ønskede kunstgræsbanerne nedlagt og erstattet af naturgræs. Ole S. Nielsen, der netop er vendt tilbage på formandsposten og blevet udpeget som spidskandidat til det kommende valg, har tidligere slået fast, at »plastikbaner ikke er noget som gror i Dansk Folkepartis baghave«.

På den anden side er der et stort ønske fra Melby-Liseleje IF om en kunstgræsbane her, og den var bandt andet med i Venstres budgetoplæg sidste år. Til sammenligning er der tre kunstgræsbaner i nabokommunen Gribskov og en fjerde på vej,

Prisen for etablering af nye kunstgræsbaner afhænger af, hvilken type der vælges. Sandfyld i stedet for granulat er billigere at etablere og vedligeholde, fremgår det af sagsfremstillingen. Banerne i Frederiksværk og Hundested anvender såkaldt TPE gummi som fyld, og her er holdbarheden længere end med sandfyld.

»Dog vil en øget holdbarhed kræve, at banen ikke benyttes til andet end fodbold, hvilket vil kræve en anlægsudgift til etablering af hegn, der sikrer, at uvedkommende ikke benytter banen, « hedder det fra forvaltningen.

Udgifterne til fremtidig drift af kunstgræsbanerne er pr. bane pr. beregnet til 250.000 kr. med sandfyld og 350.000 kr. med TPE gummi.

På onsdagens udvalgsmøde vil der være en samlet præsentation af driften af kommunens idrætsarealer med fokus på fodboldbanerne.

Budgettet til denne drift ligger på ca. 1.4 mio. kr.

Det fremgår, at der pt. ikke er budget til at levere den anbefalede drift. Det vil kræve et øget budget på 300.000 kr. årligt. De penge kan man finde ved at reducere boldbanearealet. I dag driftes ca.17 hektar. Ved at reducere arealet til ca. 14 hektar vil der være budget til den anbefalede drift og vedligeholdelse af banerne.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?