23. juni 2021
De to kunstgræsbaner i Halsnæs, her den i Frederiksværk, er slidt ned og bør udskiftes inden for 3 år, vurderer kommunen.

Det er ikke billigt. Arkivfoto.
De to kunstgræsbaner i Halsnæs, her den i Frederiksværk, er slidt ned og bør udskiftes inden for 3 år, vurderer kommunen. Det er ikke billigt. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstgræsbaner: Millionregning venter forude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstgræsbaner: Millionregning venter forude

Kommunens to nuværende kunstgræsbaner er slidt ned og står til snarlig udskiftning. Det ventes at koste mellem 4,7 og 6,1 mio. kroner - hertil kommer årlige driftsudgifter på 0,5 - 0,7 mio. kroner

Halsnæs - 11. juni 2021 kl. 09:24
Af Kim Larsen

Med en kunstgræsbane kan sæsonen forlænges og gøre udendørs fodbold til en helårsaktivitet. Derfor er fodboldklubberne vilde med kunstgræsbaner.

Men kunstgræsbaner er både dyre at anlægge og dyre i drift - og miljøet betaler også en pris.

Der er to kunstgræsbaner i Halsnæs - en i Frederiksværk og en i Hundested. De blev begge taget i brug i 2014.

Ifølge Miljøministeriets "Vejledning om kunstgræsbaner" anslås levetiden for en kunstgræsbane at være ca. 10 år, men kan forlænges ved hjælp af grundig vedligeholdelse og pleje.

De to kunstgræsbaner i Halsnæs, kommer dog ikke til at leve mere end 10 år. De er begge nedslidte og bør udskiftes inden for 3 år, vurderer Halsnæs Kommune nemlig.

Kan ikke undværes

Kommunens udendørs idrætsarealer - ikke mindst fodboldbaner - blev drøftet på seneste møde i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.

Det var en foreløbig drøftelse, hvor banen blev kridtet op i forhold til forskellige løsningsmuligheder for udendørs baner - og hvad de vil koste.

"På vores udvalgsmøde i maj havde vi 137 ansøgninger til idræts-, motions- og friluftsanlæg, lige fra vandingsanlæg til en ekstra kunstgræsbane. Vi har valgt at pulje det hele sammen til en ordentlig drøftelse på vores augustmøde om, hvordan vi skaber de bedste rammer til idrætten," fortæller udvalgsformand Helle Lunderød (S) og tilføjer:

"Der skal nok være nogle forskellige synspunkter."

Selv mener hun, at tiden er inde til i budgetprocessen at lave et særligt budgethåndtag til fodboldbanerne. Udgifterne til anlæg og drift er her så store, at andre idrætsforeninger nemt kommer til at føle, at der ikke er noget tilbage til dem.

Selvom kunstgræsbaner er omkostningstunge, så kan de ikke undværes, mener Helle Lunderød:

"Vi kommer ikke udenom helårsbaner med kunstgræs - der har vist sig at være behov for dem. Men om de så skal være med sandfyld eller TPE gummi som nu, det må kigge nærmere på," lyder det fra Helle Lunderød.

Det koster det

Af sagsmaterialet fremgår det, at etablering af en ny kunstgræsbane med sandfyld skønnes at koste 2.325.000 kroner (inklusiv rådgivning og miljøundersøgelse). Altså 4.650.000 kroner for to nye baner til afløsning for de nuværende.

Den årlige driftsudgift for denne type bane vil blive 250.000 kroner - altså 500.000 kroner for to baner.

En ny kunstgræsbane med TPE-gummi skønnes at koste 3.050.000 kroner (inklusiv rådgivning og miljøundersøgelse). Altså 6.100.000 kroner for to nye baner.

Den årlige driftsudgift for denne type bane vil blive 350.000 kroner - altså 700.000 kroner for to baner.

En TPE-bane har dog længere holdbarhed end en kunstgræsbane med sandfyld. Til gengæld har TPE en negativ miljøeffekt, da langsomt nedbrydeligt gummi spredes til det omgivende miljø.

Græs er billigere

Der er også lavet beregning på, hvad det vil koste at erstatte de to nuværende kunstgræsbaner med almindelig græs. Prisen for en bane med naturligt græs skønnes at være 450.000 kroner - altså 900.000 kroner for begge baner.

Den samlede årlige driftsudgift for to græsbaner anslås til 170.000 kroner.

Græsbaner er således langt billigere, men så er det til gengæld også slut med at spille udendørs fodbold hele året.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?