4. april 2020
Søren Brink kan én gang i år byde krydstogtgæster velkommen til Hundested, men der er langt op til det to-cifrede antal anløb, som havnefogeden drømmer om. Især når der er nul anløb planlagt i 2021 og 2022. 					                Foto: Allan Nørregaard
Søren Brink kan én gang i år byde krydstogtgæster velkommen til Hundested, men der er langt op til det to-cifrede antal anløb, som havnefogeden drømmer om. Især når der er nul anløb planlagt i 2021 og 2022. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krydstogtskibe er blevet en dødssejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krydstogtskibe er blevet en dødssejler
Halsnæs - 13. februar 2020 kl. 14:45
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Datoen den 17. juli 2020 er nøje markeret i havnefoged Søren Brinks kalender. Den markerer, at krydstogtskibet Braemar for fjerde gang lægger til i Hundested Havn, men anløbet er samtidig også det eneste krydstogt-kryds i kalenderen. Der ser kun ud til at komme ét krydstogtskib i år og, hverken i 2021 eller 2022 har havnen endnu landet en aftale om anløb. Det giver dybe panderynker på havnekontoret.

- Det ser sort ud i forhold til at få anløb i 2021, så det er 2022, vi arbejder med nu, og vi skal ikke have for mange år uden anløb. Det kan godt ende med at slukke krydstogtdrømmen, siger Søren Brink til Frederiksborg Amts Avis.

Han er manden, der i 2005 fik ideen om at få krydstogtskibe til Hundested, og som 11 år senere - den 8.maj 2016 - stod på kajen og tog i mod trosserne, da det første skib lagde til. Selvom drømmen i første omgang blev indfriet, så har Hundested Havn stadig ikke helt sparket døren ind til krydstogtmarkedet.

Otte, snart ni anløb på fem år - der var ingen anløb i 2017 - ligger langt fra de otte, ti eller 12 anløb om året, som havnefogeden tidligere har udtrykt forhåbninger om i Frederiksborg Amts Avis.

- Det ser svært ud lige nu, med mindre sker en ændring. I virkeligheden kan det handle om bare at få fat i ét rederi, som synes, at det er sjovt i Hundested og vælger at sejle her til otte gange. Men det er et svært marked at navigere i, siger Søren Brink.

Indtil videre har fire rederier sendt skibe til Hundested: Fred Olsen Cruise Lines, Saga Cruises, Phoneix Reisen og Hurtigruten. Flere af rederierne har været gengangere på havnen, men de har i år og de kommende år kigget en anden vej end den nordsjællandske havneby.

- Vi har ramt et dødvande, og det kommer lidt bag på mig. Vi er blevet ratet rigtig godt på vores anløb og har fået mange positive tilbagemeldinger, så det er selvfølgelig lidt irriterende, at rederierne så vælger andre havne, siger Søren Brink.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.