27. november 2020
Seaventure lagde til kaj i Hundested lørdag og har ønsket at blive i havnen i et par måneder. 

Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Seaventure lagde til kaj i Hundested lørdag og har ønsket at blive i havnen i et par måneder. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krydstogtskib kom sejlende ud af tågen: Vil ligge i havn to måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krydstogtskib kom sejlende ud af tågen: Vil ligge i havn to måneder
Halsnæs - 17. november 2020 kl. 13:29
Af kasper Daugbjerg Dønbo

Ud af tågen ved Skansen dukkede lørdag det 111 meter lange krydstogtskib Seaventure. Det store skib havde kurs mod Hundested og lagde efter middag til kaj ved molen i det gamle færgeleje, selvom Hundested Havn ingen planlagte cruise-anløb har før i 2022. Her ligget skibet tre dage senere stadig.

- Alle krydstogtskibe ligger oplagt i disse tider - nogen for anker, og andre sjakker rundt mellem havne. Skibet her har ligget et stykke tid i Rostock, men der havde de ikke plads mere, siger Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn, til Frederiksborg Amts Avis.

Havnen fik et opkald et par dage, inden Seaventure ankom til Hundested, og da havnen både havde plads og tilbød en god pris, slog rederiet til.

- De betaler for at ligge her og har spurgt om kajen i to måneder, for ingen ved rigtig, hvad der sker i branchen lige nu. De har vist en masse reperationsarbejde og har efterspurgt håndværkere, som kan udbedre forskellige ting, mens venter på at komme ud og sejle.

Havnefogeden forklarer, at det ikke var nødvendigt at tage havnens krydstogtkaj i brug til den nye gæst.

Det 111 meter lange krydstogtskib skal angiveligt sejle ture i arktiske farvande, hvis verdenssituationen tillader det.

- Skibet har cirka samme størrelse som Djursland, den gamle Grenaa-færge, så den passede lige ind i det gamle færgeleje.

Arktiske eventyr

På skibets side er bogstaverne BREMEN malet over. Krydstogtskibet skiftede tidligere på året navn til Seaventure, men har under navnet MS Bremen tidligere sejlet på krydstogt ved Antarktis og Svalbard, hvor det for år tilbage tog overskrifter ved blandt andet at opdage en ny ø.

Skibet, der har plads til cirka 155 passagerer, er nu solgt til Polar Latitude og skal efter planen sejle på cruises i arktiske farvande i 2021 og 2022. Selskabet skriver på deres hjemmeside, at Seaventure har fået en såkaldt »1-A Super ice class rating«, som gør at det kan udforske bugter og kanaler, der ville være forbudt for skibe med dårlige rating.

Bryder dødvande

Krydstogtskibet har selvsagt ingen passagerer med, for coronakrisen har sat en stopper for alle cruises. Men i 2022 har havnen planen om at få krydstogtgæster igen. Her sætter tre krydstogtskibe nemlig kurs fra Bremerhaven i Tyskland til den nordsjællandske havneby. Skibene har plads til over 800 passagerer og skal efter planen ankomme i juni og august.

Det er det tyske rederi Phoenix Reisen, som sender skibene Albatros og Amera - sidstnævnte to gange - til Hundested.

Anløbene bryder samtidig det dødvande, som Hundested Havns krydstogteventyr var havnet i. Både i 2019 og 2020 fik havnen aflyst krydstogtanløb, og i 2021 er der ikke planlagt anløb. Når Albatros lægger til kaj den 2. juni 2022 vil det derfor være næsten tre år - helt præcis 1.085 dage - siden seneste krydstogtanløb. Det var den 13. juni 2019, hvor skibet Deutschland - også fra Phoenix Reisen - lagde til.

- Det er vigtigt, at vi ser ud til at få krydstogtskibe til Hundested igen. I den her branche bliver du hurtigt glemt, og der skulle ikke gå flere år uden anløb. Det havde været rigtig skidt, har Søren Brink tidligere udtalt til Frederiksborg Amts Avis.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?