{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
En »monstermaskine« er igang med at fjerne bevoksning på krudtværksområdet, hvor en række træer også fældes.            Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

En »monstermaskine« er igang med at fjerne bevoksning på krudtværksområdet, hvor en række træer også fældes. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krudtværksområdet åbnes op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krudtværksområdet åbnes op
Halsnæs - 12. januar 2018 kl. 14:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natur og Vej har startet rydning af buskads og træer på Krudtværksområdet i Frederiksværk for at åbne området mere op. Arbejdet kan medføre gener i form af støj og begrænsede tilkørselsforhold, da enkelte områder bliver spærret af, meddeler Halsnæs Kommune.

Rydningen sker som et led i den generelle forskønnelse i Krudtværksområdet med byudviklingsprojektet Stålsat By, som omfatter nye belægninger, udskiftning af gadebelysning, den igangværende indretning af Brandstationen som Unge- og Kulturcenter og en forbedret cykelforbindelse til Frederiksværk Gymnasium.

- Rydningen skal få områdets industrilandskab med Krudtværkskanalen, voldene langs kanalen og bygningerne til at træde tydeligere frem, og dermed blandt andet gøre det lettere at formidle områdets 250-årige industrihistorie, siger Anja Rosengreen(SF), ny formand for Udvalget for Miljø og Plan.

De mange høje træer og volde på området er ellers netop etableret af sikkerhedshensyn til krudtværket. Deres funktion har været at medvirke til at opfange vragdele efter eksplosioner.

I forbindelse med at Unge og Kulturcenteret snart flytter ind i den gamle brandstation på Syrevej har Krudtværksområdets foreninger og erhvervsliv samt de unge i 2017 været særligt inddraget, og det har i den forbindelse været et udtalt ønske at gøre området mere trygt og åbent.

Målet er samtidig at gøre Krudtværket til et levende, historisk og rekreativt område, som også trækker besøgende til udefra.

- Rydningen vil komme til at åbne området mere op, og kombineret med forbedret belysning og mere liv i området omkring Unge- og Kulturcenteret forventer vi, at området vil få en langt større rekreativ værdi for byens borgere og besøgende, tilføjer Anja Rosengreen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk