16. juli 2020
Vindmøllepark ved Hesselø skal stå klar i 2027. Det blev et stort flertal i folketinget enige om i denne uge.
Vindmøllepark ved Hesselø skal stå klar i 2027. Det blev et stort flertal i folketinget enige om i denne uge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner vidste intet om havmøllepark ved Hesselø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner vidste intet om havmøllepark ved Hesselø
Halsnæs - 26. juni 2020 kl. 04:00
Af Niels Jørgen Larsen og Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kommer som en overraskelse for borgmestrene i Halsnæs og Gribskov, at der skal etableres en stor havvindmøllepark ved Hesselø, som skal være i drift fra 2027.

Hesselø er en del af Halsnæs Kommune og strømkablerne skal efter planen føres i land ved det fredede område Heatherhill mellem Rågeleje og Vejby Strand og videre gennem Gribskov og Hillerød kommuner til en hovedstation i Gørløse.

Hesselø-området blev ellers allerede i 2018 udpeget til placering af en havmøllepark, og projektet er nøje beskrevet i en rapport fra ingeniørfirmaet Cowi fra december samme år. Det erfarer Frederiksborg Amts Avis.

Havmølleparken ved Hesselø er nu en del af den klima-aftale regeringen tidligere på ugen indgik med et bredt flertal i folketinget. Havmølleparken med omkring 70 200 meter høje vindmøller skal producere 1 GW (Gigawatt) strøm og skal sammen med to nye store energiøer tredoble den nuværende danske produktion fra havvind.

Selv om Hesselø er en del af Halsnæs Kommune er det ikke et projekt man har hørt om tidligere i kommunen, så det kommer som en stor overraskelse.

- Vi er ikke informeret af officielle kanaler i form af henvendelser fra ministerie eller folketing, men kan da godt forstå at man gerne vil lave grøn omstilling, siger borgmester Steffen Jensen (S), der er umiddelbart positiv overfor planerne.

Det samme er borgmester i Gribskov Kommune Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) også selv om det har vakt opmærksomhed at ledningen skal graves igennem det fredede område ved Heatherhill.

- Grundlæggende synes jeg, at det lyder spændende, og det kan forhåbentlig bidrage til vækst i kommunen, siger han og håber, man vil være nænsom ved naturen.

- Jeg har da et stort håb og en tro på, at man tager hensyn til vores natur. At man vælger at gå i land nogle steder, hvor generne, der er forbundet med det, begrænses mest muligt, og at man passer på naturen i den forbindelse, siger han.

Hesselø Vindpark er en følge af den energiaftale, der blev indgået mellem den tidligere regering og alle folketingets partier tilbage i juni 2018. Her fremgår det, at der skal etableres tre nye havmølleparker inden 2030.

I forbindelse hermed hed det i en pressemeddelelse fra ministeriet at daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ville »indlede en dialog med de kommuner, der støder op til de udpegede områder, for at sikre lokal involvering i den kommende havvindmøllepark.«

Hverken i Gribskov eller Halsnæs havde man imidertid hørt om projektet, før Frederiksborg Amts Avis forlagde oplysningerne.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?