15. november 2018
Borgmester Steffen Jensen (S) - det er ikke en sjov situation. Foto: Niels J. Larsen
Borgmester Steffen Jensen (S) - det er ikke en sjov situation. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune i kæmpe sparerunde: 150 stillinger kan ryge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune i kæmpe sparerunde: 150 stillinger kan ryge
Halsnæs - 16. august 2018 kl. 14:00
Af Kasper Daugbjerg Dønbo og Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tredje gang på ét år står Halsnæs Kommune over for en stor sparerunde. Denne gang skal der findes 70 mio. kroner, og det betyder højst sandsynligt, at de kommunale medarbejdere bliver ramt af sparekniven. Op i mod 150 stillinger er i farezonen.

Det svarer til cirka fem procent af den kommunale medarbejderstab på omkring 2.500 medarbejdere.

arrow Læs også: Minister: Nogen tænker »går den, så går den«

Det fortalte Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune, på et pressemøde torsdag formiddag.

- Vi har store økonomiske udfordringer og skal finde 70 mio. kroner årligt fra 2019. Vi må se i øjnene, at vi er hårdt ramt, og det kan i værste tilfælde betyde, at vi må sige farvel til mellem 120 og 150 medarbejdere, siger Steffen Jensen.

Siden budgetseminaret i august sidste år har byrådspolitikerne tre gange skulle finde besparelser i budgettet for i alt 130 mio. kroner - ca. 30 mio. i august 2017, cirka 30 mio. i marts 2018 og nu 70 mio. kroner. De mange besparelser på kort tid gør det svært for politikerne.

- Der er ingen lavthængende frugter eller nemme spareforslag tilbage. Der er ikke mange anlægsudgifter, som kan komme i spil, for det vil kun blive dyrere i fremtiden, hvis vi ikke vedligeholder anlæg, veje og bygninger. Derfor er det svært at finde noget, der ikke er personalerelateret, siger Steffen Jensen.

- Det betyder, at vi har en masse bekymrede medarbejdere, som ikke står i en sjov situation.

Det store hul i kommunekassen er blevet slået af en hammer med tre hoveder.

Det første slag kommer fra voksen- og handicapområdet, hvor udgifterne er vokset med cirka 20 mio. kroner, og det bliver fulgt op af et gok fra sundhedsområdet, hvor der skal findes 6,5 mio. kroner ekstra, som særligt skyldes udgifter til genindlæggelser. Det største slag er sat ind fra socialområdet, hvor der skal findes 40 mio. kroner ekstra.

- Vi skal finde flest penge til socialområdet, hvor vi er økonomisk udfordret af en fortsat stigning i antallet af udsatte børn og samtidig har sat ind med forebyggende foranstaltninger. Det handler om børn, som bliver slået i hjemmet, og der må og kan vi ikke se den anden vej. Der skal vi selvfølgelig hjælpe og gøre alt, hvad vi kan, siger Steffen Jensen.

Du kan læse politiske reaktioner samt mere om problemerne på socialområdet og besparelsens konsekvenser for det kommende budget i Frederiksborg Amts Avis fredag.

arrow Presset kommune har tre ønsker til minister
17. august 2018 kl. 17:06 Opdateret: kl. 17:06
arrow Borgmester om kæmpe sparerunde: Ingen områder går fri
17. august 2018 kl. 04:06 Opdateret: kl. 15:13
arrow Venstre undrer sig: Må være noget galt
16. august 2018 kl. 15:07 Opdateret: kl. 15:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk