17. juli 2018
Martin Rathsach fra København står foran Klithusene, som han efter to års arbejde nu er klar med.
gallery icon

Se billedserie

Martin Rathsach fra København står foran Klithusene, som han efter to års arbejde nu er klar med.
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klithuse erstatter Lisegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klithuse erstatter Lisegården
Halsnæs - 10. april 2018 kl. 09:39
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er snart tre år siden, at Lisegårdens hovedbygning fra 1725 brød i flammer og brændte ned. Siden har det gamle konferencecenters bygninger og område ligget ubenyttet hen, men ikke meget længere. Ejeren af Lisegården, Martin Rathsach, er nu klar til at udbyde de resterende, nyrenoverede bygninger til salg som eksklusive feriehuse. Han kalder dem »Klithuse«.

- Der var ikke andet tilbage fra den gamle Lisegården end murbrokker og en molestreret park. Nu er ruinerne fjernet, og alle de bygninger, som var intakte efter branden, er vi i gang med at renovere og istandsætte, siger Martin Rathsach.

Han er et ubeskrevet blad på Liseleje-kanterne, men mindes selv barndomsminder fra byen om sommeren. I dag bor han i København og lever primært af handle med ejendomme.

- Jeg køber projekter, som jeg kan se et potentiale og muligheder i det, siger Martin Rathsack.

- Jeg ser det her, som en ny måde at have sommerhus på. Folk kommer ikke til at sidde isoleret og alene, men får noget socialt sammen. De behøver ikke at sidde på lårene af hinanden, men får et naboskab og en tryghed i et lukket område. Der findes ikke rigtig noget i den stil andre steder, siger Martin Rathsach.

I alt bliver der otte Klithuse. Seks, der ligger som rækkehuse i to plan med egen have, terrasse og altan. Dertil kommer et anneks, der skal rives ned og give plads til endnu et klithus, og en af gamle bygninger mangler endnu at blive renoveret.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk