22. oktober 2021
Et udvalgsflertal på 6-1 siger nej til at give dispensation, så der kan åbne sportsbutik i det tidligere Egeværk på Hundested havn. Foto: Niels J. Larsen
Et udvalgsflertal på 6-1 siger nej til at give dispensation, så der kan åbne sportsbutik i det tidligere Egeværk på Hundested havn. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klart nej til sportsbutik på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klart nej til sportsbutik på havnen
Opdateret 13. januar 2021 kl. 13:18
Halsnæs - 13. januar 2021 kl. 13:08
Af Niels Jørgen Larsen og Kasper Daugbjerg Dønbo

Et klart flertal i Udvalget for Miljø og Plan afviser at give en dispensation, så der kan åbne en sportsbutik i det tidligere Egeværk yderst på Midtermolen - også kaldet Kulturmolen - på Hundested havn.

Det er kæden Ny Form, der ønsker at købe bygningen og åbne i Hundested, hvis man kunne få dispensation til detailhandel, men det har udvalget afvist. Kun Walter Christophersen (DF) stemte for dispensation, de øvrige seks imod.

- Vi har lige igangsat en proces for en samlet for Hundested. Det vil undergrave den proces, hvis vi giver dispensation og af respekt for processen, blev dispensationen afslået, siger udvalgsformand Anja Rosengreen (SF) til Frederiksborg Amts Avis og fortsætter:

- Hvis vi gav dispensation ville det være udtryk for, at vi understøttede den udvikling. Så ville vi ikke kunne komme, når den endelige plan var færdig og sige til den butiksejer, der har købt butikken, at de ikke må være der alligevel.

Venstres Steen Hasselriis håber at man hurtigt kommer igang med den lovede lokalplan, der bl.a. skal lægge retningslinjer for aktiviteterne på Midtermolen, hvor den nuværende plan ikke tillader almindelig detailhandel som en tøjbutik. Han konstaterer at der er behov for retningsningslinjer og klarhed for investorererne.

- Vi gerne tillade visse udvalgsvarer, men man skal tænke sig om og lave en plan. Giver man en dispensation nu, vil det være retningslinje for en kommende lokalplan. Og det sted er ikke egnet til en butik, der som de selv reklamerer for, sælger billigt sportstøj, siger Steen Hasselriis.

Havnefoged Søren Brink gav i Frederiksborg Amts Avis Weekend udtryk for, at havnen ønsker at der tillades detailhandel i havneområdet for at fortsætte den den positive udvikling, hvor den er.

- Vi har efterspurgt en lokalplan i flere år, sagde han.

Stuen-etagen på Egeværk-bygningen har stået tom siden Egeværk i sommer flyttede til Helsingør. Hundested Havn har kontorlokaler på førstesalen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?