18. oktober 2018
Revyholdet trak fulde huse seks gange i Hundested Kino før sommerferien.  Privatfoto
Revyholdet trak fulde huse seks gange i Hundested Kino før sommerferien. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kino tror på en god løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kino tror på en god løsning
Halsnæs - 10. oktober 2018 kl. 05:32
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati kunne på sit seneste møde ikke godkende det forslag til en aftale mellem Halsnæs Kommune og Foreningen Hundested Kino om biografbygningen på Strandvejen i Hundested, som forvaltningen havde udarbejdet.

Dermed er den fortsatte drift af Kino usikker, når den nuværende kortvarige forpagtningsaftale udløber ved årskiftet, men i foreningen er man fortrøstningsfulde og tror på, at man får en aftale i stand med kommunen, så Hundested Kino kan drives videre på samme måde, som det er lykkedes at få den igang i år.

Udvalget blev præsenteret for en fem-årig brugsretsaftale for biografbygningen, men besluttede at sende sagen tilbage med udgangspunkt i, at Foreningen Hundested Kino skal overtage ejendommen for et symbolsk beløb indenfor den fem-årige periode. Samtidig ønskede man forhold omkring en LAG-ansøgning og et handicap-toilet afklaret.

- Det seneste jeg har hørt er, at der nu arbejdes på to modeller, hvor vi enten betaler merudgiften til driften af bygningen de kommende år, eller at vi på sigt overtager bygningen. Så vi er ikke så kede af det, siger formanden for foreningen Orla Kristensen.

Oplægget fra Halsnæs Kommune er at lave en fem-årig brugsretsaftale, og Orla Kristensen håber, at den kan være på plads til novembermødet i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati. Han er ikke så nervøs ved, at man lige nu kun er sikret til at kunne drive Kino frem til 1. januar.

- Det er mere af hensyn til de fonde vi søger, at vi har brug for at have en fast aftale, siger han.

Fra kommunens side lægger man vægt på, at en ny aftale skal sikre, at Hundested Kino bliver økonomisk bæredygtig med et højt aktivitetsniveau kombineret med en effektiv bygningsdrift.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk