21. oktober 2021
Kastanie Allé er en djævel af en stigning.
gallery icon

Se billedserie

Kastanie Allé er en djævel af en stigning.
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kastanie Allé: Den ondeste bakke i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kastanie Allé: Den ondeste bakke i Halsnæs

Selv med indlagte hvilepauser og super forplejning blev maratonløbet 42.12 blev en hård affære

Halsnæs - 20. september 2021 kl. 13:25
Af Thomas Quvang

Lørdag var der premiere på maratonløbet 42.12 lige midt i Frederiksværk.
Et maratonløb der i al sin enkelthed går ud på at besejre de 42.195 kilometer i løbet af 12 timer.

Et maratonløb inddelt i 12 etaper, på en ca. 3.5 km. lang rundstrækning med start og målgang ved Frederiksværkhallen. Henover de 12 timer skulle rundstrækningen så forceres en gang i timen.

Positiv respons

Umiddelbart kan ovenstående udfordring lyde forholdsvis overskuelig, men man ikke tage fejl, det er en prøvelse og rigtig mange af deltagerne måtte sande, at det koster i den sidste ende, hvis man lægger for hårdt ud.

Freddy Hejgaard, en af initiativtagerne til det noget anderledes maratonløb forklarer:

"Der var blot en deltager der udgik, resten gennemførte. Men der var mange der var pressede til det yderste som dagen skred frem. Men når det så er sagt, så har vi udelukkende fået positiv respons fra deltagerne, så jeg vil helt sikkert kalde det et vellykket arrangement".

En djævel af en stigning

Og man må sige, at arrangørerne havde fundet en rute der trak tænder ud.
Således var den ondeste bakke i Hele Halsnæs - Kastanie Allé - med på rundstrækningen.

Op ad bakke fra Strandvejen og op til Ternevej på Magleblik. Enhver med lokalkendskab kender den djævel af en stigning, hvor den sidste trediedel så afgjort er den værste.

Og mon ikke deltagerne måtte sande, at som dagen skred frem blev bakken bestemt ikke lettere at forcere.

Hvilepause hver time

Charmen ved denne form for maratonløb afspejlede sig tydeligt i Frederiksværkhallen, hvor der var hvile og forplejningszone.

Jo hurtigere man gennemførte rundstrækningen, jo længere hvilepause var der før deltagerne igen skulle afsted på ruten:

"Deltagerne indrettede sig rigtig fint i hallen, hvor de havde deres eget lille område til at hvile ud i. Dertil var der i hallen indrettet et lounch-område, hvor deltagerne kunne nyde godt af fri forplejning og få lidt hjælp, hvis der opstod småskavanker undervejs", lyder det endvidere fra Freddy Hejgaard.

42.12 igen næste år

Kl. 20 begav deltagerne sig ud på på den sidste tur rundt, og efterfølgende kunne alle lade sig hylde som vindere, da målstregen blev passeret for sidste gang:

"Det er et maratonløb, hvor der som sådan ikke kåres en vinder, her var alle vindere", siger Freddy Hejgaard. Han slutter:

"Vi vender tilbage næste år med 42.12 og det bliver ligeledes til efteråret, der er det perfekte tidspunkt. Ligeledes bliver det på den samme rundstrækning med start og mål ved Frederiksværkhallen og 12 gange op ad Kastanie Allé".

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?