24. maj 2019
Det tog tre år at grave kanalen fra Arresø gennem det som skulle blive til Frederiksværk og ud i fjorden.                                                                                                                                                        Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Det tog tre år at grave kanalen fra Arresø gennem det som skulle blive til Frederiksværk og ud i fjorden. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanaljubilæum skal fejres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanaljubilæum skal fejres
Halsnæs - 11. januar 2019 kl. 09:15
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år er det 300 år siden svenske krigsfanger og danske soldater blev færdige med at grave kanalen fra Arresø til Roskilde Fjord. Et enormt arbejde, der tog tre år at udføre, og kom til at danne grundlag for skabelsen af Danmarks første industriby Frederiksværk.

Det skal fejres, men endnu er der ikke rigtig lagt nogle planer for det. Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati Helle Lunderød (S), der samtidig er formand for Industrimuseet Frederiks Værk, vil tage jubilæet op som orientering, når udvalget holder møde i næste uge. Hun erkender at man er sent ude med planlægningen.

- Det kan man sige, men vi har hverken midler eller kræfter til at arrangere et stort byjubilæum. Derfor må vi hæfte fejringen på en række andre større arrangementer, siger Helle Lunderød.

Både Helle Lunderød og museumsleder Frank Allan Rasmussen har gjort sig forskellige tanker om hvordan 300 års jubilæet kan markeres. Udover industrimuseet har Gjethuset og biblioteket meldt interesse for at være med, og Helle Lunderød håber at man kan få en række foreninger med som tovholdere på forskellig vis og nævner bl.a. Turbinehuset, hvor hun selv er med.

- Det er en stor begivenhed. Det er det eneste sted i landet, man har opbygget en våbenindustri ved at åbne en sluse og udnytte vandkraften, siger Frank Allan Rasmussen.

Han drømmer om et kæmpe festfyrværkeri, som gerne må blive en årlig markering, og har en række andre kreative idéer.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede