20. september 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanalfejring med musik og fyrværkeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanalfejring med musik og fyrværkeri
Halsnæs - 06. september 2019 kl. 12:06
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

300-året for færdigudgravningen af den første kanal fra Arresø til det, som skulle blive til Frederiksværk, fejres lørdag 7. september med et meget blandet program fra formiddag til aften, hvor det slutter med Billy Cross-koncert og et stort festværkeri.

Det hele starter kl.10.00, hvor Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs byder på en vandretur langs kanalen til fugleplatformen ved Arresø og retur. Turledere er Birgitte Benzon Bang og Per Baatrup, DN Halsnæs. Efter indvielse af gobeliner i Paraplyen vil aktivitetshusets kor synge en særlig kanalsang til fejring, og omkring kl.11.30 står Støbeskeen for et show:

»Blandt andet vil den historiske skikkelse arveprins Frederik og hans følge ankomme i hestevogn for enden af Allegade ved Turbinehuset kl. 11.30. Efter et udendørs kaffebord ved Turbinehuset vil de sejle en tur på kanalen i en ægte Venedig-gondol,« skriver kommunen i en pressemeddelse.

Gondolen ankom for et par uger siden og blev søsat. Siden har man arbejdet med at tætne den, samtidig med at man har efterlyst autoriserede personer til at sejle den samt undersøgt om den kan gå under broerne med en gondoliere stående. Baggrunden er, at generalmajor Classen skal have haft en gondol i kanalen.

I løbet af eftermiddagen følger en række andre aktiviteter omkring kanalen ved Turbinehuset og ved Gjethuset, hvor også Kulturens Dag afholdes og repræsentanter for kommunens kultur- og idrætsliv får chance for at præstere deres idéer.

På programmet er også risbådsejlads for børn og en kanalsvømmer-konkurrence. Senere føler børne-familiekoncert med Mek Pek og Kalles Abetour.

Billy Cross går på scenen kl.18.45, og det hele slutter med festfyrværkeriet foran Gjethuset kl.21.00-21.30.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede