
Frostvejret er afløst af tøvejr. Det får Halsnæs Kommune til officielt at afblæse istiden for denne gang. Det sker med disse ord:
"Du kan godt pakke skøjterne væk for nu. På grund af de stigende temperaturer vi har i dag, og forventer at få de kommende dage, så er tøvejret altså for alvor i gang. Det betyder, at det desværre ikke længere er sikkert at færdes på isen. Øv øv..."
Alle skilte med 'Færdsel på isen er tilladt', er derfor taget ned i dag de seks steder, hvor Halsnæs Kommune torsdag 11. februar havde tilladt færdsel på isen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her