27. juni 2019
Tidligere lå tunge sten og store mængder sand fra kystsikringsanlægget også på den anden side af rækværket. Kystsikringen er anlagt uden tilladelse fra kommunen, og kommunen er i gang med at vurderer, om det skal fjernes igen. 			                                                                                      		Foto: Kasper D. Dønbo
Tidligere lå tunge sten og store mængder sand fra kystsikringsanlægget også på den anden side af rækværket. Kystsikringen er anlagt uden tilladelse fra kommunen, og kommunen er i gang med at vurderer, om det skal fjernes igen. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen smutveje til kystsikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen smutveje til kystsikring
Halsnæs - 21. maj 2019 kl. 12:59
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De er tonstunge, de store sten som er dumpet ved nedgangen til stranden cirka midt på Hyllingebjergvej i Liseleje. Stenene, som nærmest har begravet et rækværk, er en del af et nyt kystsikringsanlæg, som fornylig er blevet anlagt for at beskytte en lille del af kysten mod naturens kræfter. Der er bare ét lille problem. Kystsikringen er realiseret uden, at der er søgt godkendelse hos kommunen først. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Pres på staten for at kystsikre

Men hvis lodsejere langs kysten tror, at de nemmere får kommunens godkendelse til deres projekter ved at lave tonstung kystsikring først og spørge om lov bagefter, så tager de fejl. Det siger Lis Vedel, leder af Natur og Miljø i Halsnæs Kommune, til Frederiksborg Amts Avis.

- Det er ikke nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse, siger Lis Vedel og bemærker, at kommunens håndtering af kystsikringssager i høj grad ligner sagsbehandlingen i byggesager.

Får kommunen en sag om et anlæg, der er etableret uden tilladelse, vurderer den, om det skal fjernes, ved at lave selv samme sagsbehandling, som kommunen ville have gjort, hvis der var søgt om tilladelse til at lave anlægget, inden arbejdet blev sat i gang.

- Vi kigger på, om de ville have fået grønt lys, hvis de havde spurgt på forhånd. Der er ingen smutvej. Man får kun tilladelse til kystsikring, som er etableret uden tilladelse, hvis man også havde fået tilladelse ved at søge om det, inden man gik i gang. Men processen bliver omvendt og forkert, hvis man går i gang uden tilladelse, siger Lis Vedel.

Hun slår fast, at hvis kommunen ikke vil give tilladelse til kystsikring, som er etableret uden tilladelse, så skal det fjernes efterfølgende. Sker det ikke vil kommunen politianmelde overtrædelsen.

Hvad der skal ske med anlæggene på Hyllingebjergvej vides endnu ikke.

- Vi fik et tip om, at der var ved at blive etableret skråningsbeskyttelse med store sten derude, og det er en sag, vi behandler og vurderer vi nu, siger hun.

Kommunerne overtog 1. september myndigheden for kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet. I alt blev 300 åbne sager overleveret til kommunerne, 41 af dem med epicenter i Halsnæs.

På syv måneder har kommunen skåret bunken af overtagne sager ned til 33, men flere sager er på vej.

Du kan læse mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag om, hvilken slags kystsikringssager kommuner har flest af, og hvordan de blive prioriteret og behandlet.

arrow S-leder vil have national strategi for kystsikring
20. maj 2019 kl. 15:11 Opdateret: kl. 11:55
arrow Ministerium hjælper med digeprojektet
16. maj 2019 kl. 13:50 Opdateret: kl. 13:50
arrow Initiativ til særlov for hurtig kystsikring
16. april 2019 kl. 15:17 Opdateret: kl. 12:33

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede