31. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen kile-fredning her og nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen kile-fredning her og nu
Opdateret 25. juni 2021 kl. 14:09
Halsnæs - 25. juni 2021 kl. 07:55
Af Niels Jørgen Larsen

Uden at udtrykket blev brugt i disse EM-tider valgte byrådet i Halsnæs på mødet torsdag aften at sparke spørgsmålet om fredning af den grønne kile i Melby til hjørnespark.

Muligheder for og konsekvens af fredning af Melby Kilen var på dagsordenen som en efterretningssag, og det forblev den med at være. Således blev der ikke truffet en beslutning om at gå videre med det her og nu.

- I Socialdemokratiet mener vi det er en rigtig fin idé at sikre beskyttelse af området, det kan gøres på mange måder, sagde borgmester Steffen Jensen og lagde op til at det kunne ske i forbindelse med arbejdet med den næste kommuneplan.

Anja Rosengreen (SF) tog til efterretning at der ikke var flertal her og nu for og midler til i det nuværende budget at sætte gang i en fredningssag og håbede at den istedet kunne komme med i de kommende budgetfforhandlinger.

Mens Venstre forholdt sig helt tavs om sagen, gav Walter Christophersen (DF) som på byrådsmødet i maj, da sagen var oppe første gang, udtryk for, at det var en sag som er helt unødvendig og ikke bør rejses.

Baggrunden for fredningsspørgsmålet er de mange sager, som er kommet frem i medierne efter at byggematador Svend Petersen har opkøbt tre ejendomme i Melby-kilen. Han har udtrykt ønske om at opføre sommerhuse og har samtidig forbrudt sig flere gange mod naturbeskyttelsesloven.

Natur fyldte i det hele taget meget på sidste byrådsmøde inden sommerferien. Nogen vil mene at naturen - ligesom russerne ved EM - blev sendt hjem med et nederlag på 1-4!

Et ønske fra SF og EL om at drøfte pasning af området ved discgolfbanen blev stemt af dagsordenen af de øvrige partier, og efter en debat faldt det anden forslag fra SF og EL om at sikre at et område ved Højbjerg i Hundested forblev natur, da samme flertal af Socialdemokratiet, Venstre og DF var klart imod og henviste det spørgsmål til det igangværende arbejde med en ny kommuneplan.

Forslagene fra SF og EL blev af Venstre kaldt populisme og igangsætning af valgkampen.

Klima og natur fik en enkelt scoring ind, da en klima- og bæredygtighedsstrategi blev sendt i høring, men den fik alt andet end pæne ord med på vejen. Steen Hasselriis (V) kaldte det således »blændværk«, og det var Thue Lundgaard (EL) og Walter Christophersen (DF) på linje med i et sjældent triumvirat.

Og borgmester Stefffen Jensen (S) svarede på kritik af manglende socialdemokratisk grøn vilje med, at han prioriterede det at finde penge til udsatte og handicappede børn højere i en tid, hvor kommunens økonomi på det område igen ser ud til at blive presset.

Byrådet bestod i øvrigt torsdag aften at kun 20. Der var afbud fra Tommy Frøslev (S), men ved en fejl var der ikke indkaldt en afløser.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?