17. april 2021
Lyst Festivalen i 2019 tiltrak mere end 1500 mennesker - desværre spænder coronaen ben for festivalen igen i år
Lyst Festivalen i 2019 tiltrak mere end 1500 mennesker - desværre spænder coronaen ben for festivalen igen i år
Foto: Jan Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen Lyst-Festival i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen Lyst-Festival i år

Arrangørerne bag den populære festival i Lynæs må desværre corona-kapitulere

Halsnæs - 03. marts 2021 kl. 06:19
Af Thomas Quvang

"2020 har været noget af en mavepuster for os alle, vi havde håbet at kunne gentage Lyst-Festivalen sidste sommer, men sådan skulle det ikke blive".
Sådan lyder det fra festivalens arrangør-firkløver Nynne, Christina, Jeppe og Johan. Og heller ikke i år bliver der Lyst-Festival i Lynæs:

"Vi har brugt oceaner af timer på at grine, græde, knokle, se frem, se tilbage, mindes, håbe, tænke i scenarier, tro, glædes og nu har vi truffet en endelig beslutning om, at Lyst Festival 2021 ikke skal afholdes", lyder det fra arrangørerne. Det er corona-pandemien som igen spænder ben:

Beslutning der gør ondt

"Den festival som vi var med til at skabe i 2019 er sådan Lyst Festival skal se ud, med alt hvad det indebærer af kys, kram, kærlighed, dans, frihed, fællessang, stopdans, børnekrea og glimmer fest. Men vi er bange for at alt det Lyst Festival var, ikke bliver det samme med eventuelle restriktioner, corona pas, sprit, afstands krav, mundbind, max antal og nul kram", fortæller folkene bag festivalen, som melder klart ud:

"Det kan måske virke lidt skørt, at vi allerede træffer denne beslutning nu. Måske det ender med, at sommeren ser ud som vi kender den, måske ikke. Ingen ved det og den usikkerhed gør, at vi bliver nødt til at handle nu", lyder det.

Men det er en beslutning som gør ondt hos arrangørerne:
"Vi ville selvfølgelig foretrække at arrangere og planlægge endnu en Lyst Festival, og det giver et stik i hjertet at træffe denne beslutning, men som lille nyopstartet festival uden økonomisk sikkerhedsnet har vi ikke ressourser og råd til endnu en aflysning i sidste øjeblik. Vi håber, at der er forståelse og publikum vil komme igen den dag Lyst Festival igen vil se dagens lys", lyder det fra Nynne, Christina, Jeppe og Johan.

Live musik trods alt

Selvom festivalen er aflyst, så er lyset ikke slukket når det gælder livemusik ved Lynæs Surfcenter i 2021.

For mange af de artister og kunstnere som skulle have optrådt på Lyst festival har lovet at kigge forbi Lynæs Surfcenter i løbet af sommeren.
Det vil så finde sted i et lidt mere corona venligt setup end det som var planlagt med til Lyst Festival.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?