21. oktober 2020
Spørgsmålet om denne legeplads med multibane i Asserbo skal fjernes, er nu havnet hos Planklagenævnet.                              Foto: N iels J. Larsen
Spørgsmålet om denne legeplads med multibane i Asserbo skal fjernes, er nu havnet hos Planklagenævnet. Foto: N iels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indklager sag om multibane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indklager sag om multibane
Halsnæs - 13. oktober 2020 kl. 08:07
Af Niels Jørgen Larsen og Kasper Daugbjerg Dønbo

I juni besluttede et flertal i byrådet, at en legeplads med en indhegnet multibane ved de store sommerhuse på Asserbohusgrunden er opført ulovligt og skal fjernes. Legepladsen står der imidlertid endnu, og det kommer den til så det tager at behandle en klage over beslutningen.

- Vi har via Klageportalen fået oplyst, at sagen om legeplads og boldbane er påklaget til Planklagenævnet. Planklagenævnet har en gennemsnitlig behandlingstid på 7 måneder, oplyser leder af Plan og Byg i Halsnæs Kommune Pia Weirum.

Det er ejeren af huset på Mostergårdsvej 8, Klaus Nielsen, der har indklaget byrådets afgørelse.

- Jeg har påklaget sagen, fordi jeg ikke har lyst til at pille multibanen ned. Jeg har givet 800.000 kroner for den, så gæsterne kan komme ud og få noget luft. Men de vil åbenbart hellere have, at de sidder indenfor og spiller playstation, siger Klaus Nielsen.

Byrådet vedtog med stemmerne 16-5, at multibanen med bander og legepladsen, der er opført mellem Mostergårdsvej 6 og 8 i Asserbo, skal fjernes med begrundelsen, at anlægget har institutionskarakter og ødelægger naturpræget og derfor er i strid med lokalplanen. Sagen var indklaget for kommunen af Asserbohus Grundejerforening.

- Jeg har tilbudt at hegne banen ind med buske, så man ikke kan se den ude fra, men det var ikke nok. Nu har vi i stedet tilbudt at tage banderne ned, eller hegnene som de kalder dem, siger Klaus Nielsen.

Betegnelsen er ikke helt uvæsentligt. I følge lokalplanen er det nemlig ikke lovligt at have hegn, og hvis Klaus Nielsen skal fjerne sine bander rundt om banen, så mener han, at flere sommerhusejere skal i gang med at rive ned.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?