29. september 2021
Koncerten med den britiske cellist Natalie Clein var et af højdepunkterne var 2021-udgaven af Frederiksværk Musikfestival.
Koncerten med den britiske cellist Natalie Clein var et af højdepunkterne var 2021-udgaven af Frederiksværk Musikfestival.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke fulde huse til festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke fulde huse til festival
Halsnæs - 02. august 2021 kl. 05:04
Af Niels Jørgen Larsen

Frederiksværk Musikfestival, der blev afholdt den 5, -26 juli i Gjethuset sluttede af med et brag af en udsolgt koncert med den dansk-koreanske klavertrio Trio con Brio.

Det fortæller kunstnerisk leder for festivalen Michael Dabelsteen, som vi har bedt om en status på årets musikfestival, der var tilbage efter aflysningen på grund af Corona sidste år.

- Trioen, der er hyppige gæster på festivalen og har en stor international karriere var et ud af mange tilsvarende højt profilerede ensembler, som det var lykkedes festivalen at få placeret på årets koncertrække, siger Michael Dabelsteen.

Efter at have aflyst 2020 festivalen på grund af Corona-situationen, besluttede ledelsen at prøve at få genplaceret så mange som muligt af de aflyste projekter til dette år. Den proces har været ekstremt omfattende og præget af stor usikkerhed - faktisk lige op til festivalens start, da der bl. a. har været et kaos af problemer med tilrejsende kunstnere fra udlandet.

- Det var dog vigtigt for festivalen at bibeholde det internationale islæt, som er blevet dyrket igennem de sidste 20 år, såvel som missionen der også handler om at promovere de mange tiltag på den danske kammermusikscene, siger Michael Dabelsteen.

Det kunstneriske niveau var i år helt i top. De navne som optrådte på festivalen for første gang, gav publikum enestående musikalske oplevelser. Blandt højdepunkterne nævner Michael Dabelsteen koncerterne med to af de mest bemærkelsesværdige og fremadstormende unge skandinaviske talenter, violinisten Johan Dalene fra Sverige og den danske sopran Clara Thomsen.

Desuden kunne publikum nyde uforglemmelige koncerter med den britiske cellist Natalie Clein og den franske pianist Lise de la Salle - to fremragende musikere som tidligere har gæstet festivalen.

- Omkring besøgstallet i år oplevede vi ikke et decideret stormløb på billetsalget. Koncerterne var pænt besøgte og et par udsolgte dage blev det også til. Men vi kunne fornemme - og høre fra vores kolleger i festivalbranchen - at publikum nok stadig skal vænne sig til at komme ud af døren til kulturoplevelser, siger Michael Dabelsteen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?