18. juni 2021
Det vil blive urentabelt for fiskerne i Hundested, som skibet Montana her, hvis en havmøllepark placeres lige i fiskeområderne.                  Foto: kdd
gallery icon

Se billedserie

Det vil blive urentabelt for fiskerne i Hundested, som skibet Montana her, hvis en havmøllepark placeres lige i fiskeområderne. Foto: kdd
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundested-fiskere: Flyt havmøllepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundested-fiskere: Flyt havmøllepark
Halsnæs - 17. maj 2021 kl. 04:47
Af Niels Jørgen Larsen

Hidtil er det mest Gilleleje-fiskere, der har protesteret og udtrykt deres bekymring over placeringen af den planlagte havmøllepark ved Hesselø. Men nu melder fiskerne i Hundested sig også på banen.

- Vi er lige så ramt som Gilleleje. Det bliver urentablelt at drive fiskeri fra Hundested. Vi har et kæmpe område i forvejen i Kattegat vi skal sejle udenom og nu kommer der et til, siger Steen Jørgensen, formand for Hundested Fiskeriforening.

I området hvor den kæmpe havmøllepark skal ligge og begynde at producere strøm fra 2027 er det attraktivt at fiske efter jomfruhummer, og Gilleleje-fiskerne har vurderet at det vil koste 30-40 procent af deres fiskeri. Det har de protesteret over på forskellig vis flere gange, bl.a. i Frederiksborg Amts Avis, mens Hundested-fiskere i første omgang har valgt at lade Dansk Fiskeriforening føre sagen for dem.

I øjeblikket er der to trawlere og et par garnbåde, der sejler ud fra Hundested. Der er en tredje på vej, men den er ifølge Steen Jørgensen på vippen på grund af de usikre udsigter, og han er bange for at der forsvinder både.

Det er usikkert om det bliver tilladt at fiske imellem de 70-80 kæmpe vindmøller på ca. 200 meters højde, der skal levere 800-1200 MW, svarende til strøm til en lille million husstande. Vindmølleparken er efter planen placeret i et havområde ca. 20 km nord for Hesselø, 30 km fra Sjælland.

- Det er kun jomfruhumer, der kan bære fiskeri økonomisk igennem i de indre farvande og Skagerak, alt andet er kun bifangst, siger Steen Jørgensen og tilføjer at biologer har udtalt at hummer er uopfiskelige.

Og fiskere er særdeles usikre på hvordan jomfruhummere og den øvrige fiskebestand vil reagere på møllerne og de mange strømkabler, som man håber vil blive gravet ned i havbunden. Som Steen Jørgensen spøgefuldt konstaterer kan det være at man kun kan fange elektriske ål i området.

- Jeg ikke noget imod at man laver vindmøller. Det er positivt med grøn strøm, men uheldigt at de sætter møllerne der hvor jeg skal fiske. Man kan sagtens anvise andre steder havområder i Kattegat, hvor vi ikke skal fiske, siger han.

Steen Jørgensen konstaterer at konsekvensen af den tænkte placering af havmøllerne vil betyde en ekstra sejltid for Hundested-fiskerne på et par timer pr. tur ud i Kattegat. Det koster brændstof i en tid hvor der jo ellers med vindmøllerne skal tænkes grønt.

Han peger på at man kunne placere havmølleparken lidt tættere på Hesselø, ved Lysgrunden nord for øen, hvor møllerne kan sættes på hver side af den rende, hvor der fiskes.

Hundested Havn og Halsnæs Kommune satser som bekendt stort på, at Hundested kan blive servicehavn for Hesselø Havmøllepark - noget man forventer kan skabe rigtig mange arbejdspladser omkring havnen og i kommunen. Direkte og inddirekte afledt af aktiviteten både når møllerne opføres og når de kommer i drift.

Men Steen Jørgensen ser ikke hans og de øvrige Hundested-fiskeres protest over placeringen af havmølleparken som noget der støder sammen med bestræbelserne på at blive servicehavn.

- Nej tværtimod. Hvis man flytter møllerne som vi foreslår, vil de komme tættere på Hundested, og havnen skal nok finde de kajpladser der skal bruges til de fartøjer, der skal servicere havmølleparken, siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?