14. juni 2021
Familien Bertawi har fået politisk asyl i Danmark og slipper for en fremtid i et udrejsecenter.            Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Familien Bertawi har fået politisk asyl i Danmark og slipper for en fremtid i et udrejsecenter. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemsendt syrisk familie får politisk asyl: - Vi er så glade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemsendt syrisk familie får politisk asyl: - Vi er så glade

ASYL: Familien Bertawi har fået politisk asyl i Danmark og skal derfor hverken i udrejsecenter eller tilbage til det regime, som de flygtede fra.

Opdateret 15. maj 2021 kl. 09:51
Halsnæs - 15. maj 2021 kl. 04:17
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Mange måneders uvished og bekymring blev onsdag afløst af glæde og lettelse hos familien Bertawi fra Frederiksværk. Her gav Flygtningenævnet familien politisk asyl i Danmark og omstødte dermed myndighedernes oprindelige beslutning om at sende familien tilbage til Damaskus i Syrien.

arrow Læs også: Støtte-demonstration i Halsnæs

- Vi vidste slet ikke, hvordan vi skulle reagere. Vi blev bare så glade og chokeret, siger Mohammed Bertawi.

Får sin hue

Familien består udover Mohammad(20) af hans far Redwan Bertawi, hans mor Samira Al-sayed, to storesøstre - Riham(23) og Rawan(22) - samt lillebror Adam på tre år.

De tre ældste børn er alle i gang med videregående uddannelse.

Mohammed går til daglig i 2.hf på Frederiksværk Gymnasium og kan ligesom sin søster Rawan få studenterhue på til sommer. Storesøster Riwan er desuden i gang med at læse til ingeniør på universitet.

- Nu kan vi fortsætte vores liv som normale mennesker. Vi kan fortsætte vores uddannelser, vores arbejde og det liv, vi er blevet vant til efter seks år i Danmark, siger Mohammed Bertawi.

- Det er en rar tanke, at jeg nu kan få min studenterhue.

Familien Bertawi mener, at de ville være i fare, hvis de vendte tilbage til Syrien. De har nemlig ytret sig kritisk om Assad-regimet, blandt andet i tv-indslag på Orient News. Privatfoto

Stressende uvished

Det var i december sidste år, at der i alle familiemedlemmernes e-boks tikkede besked ind om, at de indenfor 30 dage skulle forlade Danmark, da myndighederne ikke ville forlænge deres opholdstilladelse.

Familien Bertawi ankede afgørelsen, og Mohammed Bertawi lægger ikke skjul på, at de seks måneder, som siden er gået, har været hårde.

- Jeg har følt mig stresset. Hver dag har jeg tænkt, at jeg har opholdstilladelse. I seks måneder har vi ikke vidst, hvad der ville ske, siger han.

En lang dag

Onsdag den 12. maj tog hele familien ind til Flygtningenævnets domicil i København.

De ankom klokken otte om morgenen og i mange timer - med enkelte pauser - sad Redwan Bertawi og familiens advokat over for en dommer og en advokat fra Udlændingestyrelsen.

- Min far kom ud en gang i mellem, når der var pause, og han troede faktisk ikke på, at de ville give os asyl. Han mente ikke, at troede ikke på ham, siger Mohammed Bertawi.

Mødet stoppede omkring klokken 16. Herefter familien omkring en time på, at Redwan Bertawi blev kaldt ind til dommerne igen.

- Pludselig bankede min far på vinduet oppe på anden sal. Han smilede og gav os tommelfingre op. Så vidste vi, at det var godt nyt, siger Mohammed Bertawi.

Redwan Bertawi flygtede til Danmark i 2015 og fik siden familiesammenføring. I december fik Redwan og Samira besked på at rejse tilbage til Syrien, men ankede afgørelsen. Privatfoto

Stemmejagt?

Hundredevis af syriske flygtninge fra Damaskus-området, der har fået midlertidig beskyttelse i Danmark, har ligesom familien Bertawi fået besked på, at de ikke længere har behov for beskyttelse og skal udrejse til Syrien.

Det skyldes, at Danmark som det første europæiske land mener, at Syrien er sikkert at rejse hjem til - en holdning som hverken deles af FN, EU eller hjælpeorganiosationer, der arbejder i området.

Mohammed Bertawi har svært ved at forstå Danmarks standpunkt - især efter han er stødt på flere flygtninge, som også har fået omstødt deres hjemsendelse.

-Vi har snakket med flere, som har oplevet det samme, og jeg tænker bare over, hvorfor de har besluttet at sende os hjem til at starte med? Prøver de at gøre os bange, stressede og syge? Eller handler det om at få flere stemmer?, spekulerer Mohammed Bertawi.

Han glæder sig dog over, at der lokalt i Halsnæs har været flere protestaktioner mod hjemsendelse af syriske flygtninge.

- Det har været dejligt at se alle de mennesker, som støtter os og vil hjælpe os. Hver gang vi var der, så glemte vi vores situation og følte os som en af dem.

Kritikere i fare

Familien Bertawi kommer oprindeligt fra Damaskus og har et hus i en landsby nær grænsen til Libanon. Det blev bombet af den syriske hær, mens Mohammed og Redwan befandt sig indenfor, fordi præsident Bashar al-Assad ønskede at indtage byen.

Både Redwan og Mohammed overlevede og kom siden til Danmark, men familien Bertawi er ikke i tvivl om, at de ville være i fare, hvis de vendte tilbage til Syrien.

Familien har ytret sig kritisk mod Assad-regimet, blandt andet da Redwan og Samira tidligere på året medvirkede i et indslag på den Assad-kritiske tv-kanal Orient News, hvor de fortalte om, at Danmark ville sende syriske flygtninge tilbage til Syrien.

Faderen får tit dødstrusler på de sociale medier, og i morens familie er en bror blevet dræbt i Syrien og en anden bror anholdt.

- Hvis du er imod regimet, så bliver du anholdt, så snart du vender tilbage. Men nu har vi fået politisk asyl, så nu kan vi først rejse tilbage, når Assad ikke er der længere, siger Mohammed Bertawi.

I sommerhus

Da den danske regering ikke samarbejder med Assad-styret, skal de syriske flygtninge frivilligt gå med til at rejse hjem. Vil de ikke det, bliver de placeret i et udrejsecenter .

Den udsigt havde Mohammed Bertawi mentalt indstillet sig på.

- Jeg vidste, at vi nok skulle være i udrejsecenter, hvor vi ikke må arbejde, ikke må studere og hvor man ikke kan se sine venner. Men pludselig fremtidsudsigterne blevet bedre, siger han.

I stedet for at pakke skal familien nu bruge weekenden på at fejre deres asyl.

- Nu skal vi holde lidt fri, få al det stress ud af hovedet og forstå, at vi må blive i Danmark. Måske tager vi i sommerhus eller Lalandia, siger Mohammed Bertawi.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM