11. december 2019
Direktør i Halsnæs Kommune Niels Milo Poulsen er glad for, at påbud til hjemmesygeplejen nu er ophævet.
Direktør i Halsnæs Kommune Niels Milo Poulsen er glad for, at påbud til hjemmesygeplejen nu er ophævet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmesygepleje er igen fri for påbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmesygepleje er igen fri for påbud
Halsnæs - 02. december 2019 kl. 04:54
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu fjernet påbuddet i Halsnæs Kommunes hjemmesygepleje og konstaterer »ingen problemer af betydning for patientsikkerheden«. Det sker efter et nyt tilsyn gennemført den 28. oktober.

Tilbage i august i år fik Halsnæs Kommune en række påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed - tidligere kendt som Embedslægen - samtidig med at styrelsen i en tilsynsrapport rettede hård kritik mod hjemmesygeplejen. Styrelsen udtalte kritik på 10 ud af 14 målepunkter om bl.a. medicinhåndtering, dokumentation, hygiejne og faglige instrukser.

Siden har man arbejdet hårdt på at rette op på forholdene, og det har altså ført til at påbuddene nu er blevet ophævet efter et såkaldt »reaktivt tilsyn« med hjemmesygeplejen.

- Først er fremmest er jeg rigtig tilfreds med, at vi så forholdsvis hurtigt har fået rettet op på de kritikpunkter Styrelsen for Patientsikkerhed havde af vores dokumentation inden for hjemmesygeplejen. Det har krævet en stor indsats af vores ledere og medarbejdere, og det vil jeg gerne kvittere for, siger direktør Niels Milo Poulsen og fortsætter:

- Nu gælder det om, at vi fremadrettet holder fast i en kultur, hvor vi fortsat prioriterer den nære pleje, men også har et større fokus på de dokumentationskrav Styrelsen for Patientsikkerhed stiller. I den sammenhæng udgør tilsyn et vigtigt element i at sikre, at der fokus på procedurer og dokumentation.

Den kritiske tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter et besøg i Halsnæs i foråret førte til tre påbud, som har været slået op på styrelsens hjemmeside indtil nu.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

grafik køb billede