5. juni 2020
I disse dage kan man opleve fyldte skraldespande ved sommerhuse som her i Liseleje.
I disse dage kan man opleve fyldte skraldespande ved sommerhuse som her i Liseleje.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmepleje presset af tidlige sommerhusbeboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmepleje presset af tidlige sommerhusbeboere
Halsnæs - 25. marts 2020 kl. 11:01
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danskernes tidlige indtog i sommerhusene kan blive en udfordring for den kommunale hjemmepleje, som tidligere end normalt skal bruge ressourcer på de tilrejsende, fordi visitationen til hjælp i hjemmet følger borgerne fra bopælskommune til sommerhuskommune.

Selvom Halsnæs Kommune hvert år er forberedt på, at der skal bruges ekstra ressourcer i plejesektoren, når sommerhusgæsterne rykker ind, har det aldrig været en merudgift, som kommunen forventer i marts. I en presset tid, hvor kommunen er nødt til at prioritere plejecentre, modtagelse af patienter og de borgere, som skal have hjælp til mad og medicin, er borgmesteren derfor klar til at skære i hjemmeplejens opgaver.

- Det er en udfordring, hvis folk kommer herop og forventer, at de kan få samme visiterede hjælp som tidligere. Derfor melder vi ud, at vi kan få brug for at neddrosle rengøring i hjemmeplejen, men vi trykker kun på knappen, hvis det bliver højest nødvendigt, siger Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs Kommune.

I Norge har regeringen i sidste uge lavet et såkaldt »hytteforbud«, som betyder, at folk ikke må tage i sommerhus, hvis det ligger udenfor deres bopælskommune. Det skyldes, at de små »hytte-kommuner« ikke har kapacitet til at håndtere for mange syge, og forbuddet kan give bødestraf og fængsel, hvis det bliver overtrådt.

Steffen Jensen vil dog ikke kloge sig på, om det bør indføres i Danmark også.

- Hvis folk med en sundhedsfaglig baggrund siger, at det her er et problem i Danmark også, så må det i sidste ende være staten, der træffer beslutning om det. Det skal ikke være op til kommunerne, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?