20. november 2017
En havn i Liseleje og et brev fra borgmesteren blev en del af debatten i byrådet om at ophæve strandbeskyttelseslinjer fem steder i Halsnæs.
En havn i Liseleje og et brev fra borgmesteren blev en del af debatten i byrådet om at ophæve strandbeskyttelseslinjer fem steder i Halsnæs.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havn og borgmesterbrev dukkede op i miljødebat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havn og borgmesterbrev dukkede op i miljødebat
Halsnæs - 17. oktober 2017 kl. 09:33
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skulle egentlig handle om strandbeskyttelseslinjer, men en stor del af debatten i byrådet torsdag aften kom i stedet til at handle om en havn i Liseleje og et brev til Miljøstyrelsen.

arrow Læs også: Kolde fødder på stranden: Partier sender strandbeskyttelse retur

SF, Enhedslisten og Alternativet gav alle udtryk for, at den egentlige årsag til at ansøge om at ophæve strandbeskyttelseslinjen i Liseleje var at gøre et havnebyggeri muligt.

Planerne om en havn i Liseleje har været på blokken i over 10 år, men led et knæk og blev lagt i respirator, da Naturstyrelsen i oktober 2014 endegyldigt vendte tomlen ned til at give projektet dispensation fra kystbeskyttelseslinjen og anbefalede at droppe projektet.

Her lå det så i skuffen, indtil Venstres nationale landdistriktudspil om at gøre det muligt at bygge tættere på vandkanten. Nu er planerne tilsyneladende fundet frem igen, og Halsnæs Kommune har givet dem et skub med på vejen ved at mødes med Erhvervsstyrelsen den 3. februar og sende en forespørgsel til Miljøstyrelsen den 4. maj i år.

»Liseleje Havn A.M.B.A. stiller spørgsmålstegn ved, om kyststrækningen langs Hyllingebjerg og foran Liseleje By er en ubrudt kyststrækning. (...) Der er ønske om, at denne udstrækning revurderes og gerne flyttes, så den ikke omfatter den udbyggede strækning. (...) Halsnæs Kommune anmoder Miljøstyrelsen om at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at revidere udpegningsgrundlaget«, lyder det i brevet.

Anja Rosengreen(SF) fremdrog brevet i byrådssalen og erklærede sig rystet over borgmesterens ageren i sagen, hvor han ikke har inddraget byrådet.

- Hvordan kan du finde på det Steen? Uden at inddrage byrådet, spørger du om, vi kan blive fri for stemplet »ubrudt kystlinie«. Hvad mon du skal bruge det til?, spurgte Anja Rosengreen og kaldte det uværdig politisk ledelse.

Det fik borgmester Steen Hasselriis(V) til at give sig selv ordet. Han gjorde det klart, at et flertal i byrådet den 24.juni 2014 besluttede at igangsætte en udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, herunder at administrationen kunne gå i dialog med overordnede myndigheder om de statslige udmeldinger, som omfatter landskabsudpegning af kystlinjen.

- Således har både jeg og administrationen fuldstændigt fulgt ordrer fra byrådet. Så jeg har ingen dårlig samvittighed, men du skulle have sat dig bedre ind i sagen, sagde borgmesteren.

SF'eren havde også medbragt et notat fra administrationen, som viste, at der de seneste fire år havde været ti ansøgninger. To af dem var der givet afslag på.

- Så det er ikke fordi, folk har haft voldsomt travlt med at lave projekter, eller at der er en masse ting, som ikke kunne lade sig gøre. I har simpelthen ikke synliggjort behovet for det at ansøge om at ophæve strandbeskyttelseslinjerne, sagde Anja Rosengreen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

arrow Liseleje i oprør over havne-forslag
11. oktober 2017 kl. 16:37 Opdateret: kl. 16:37
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk