8. april 2020
Søren Brink vil i dialog med borgerne om havnens udvikling. Hundested Havn slår derfor dørene op til et nyt planværksted.                   Foto: Allan Nørregaard
Søren Brink vil i dialog med borgerne om havnens udvikling. Hundested Havn slår derfor dørene op til et nyt planværksted. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havn åbner planværksted: Vil i dialog med borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havn åbner planværksted: Vil i dialog med borgerne
Halsnæs - 22. januar 2020 kl. 16:54
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et tomt butikslokale i Kajgaden i Hundested er ved at blive omdannet til Hundested Havns nye planværksted. Fredag klokken 16.00 slår havnen dørene op til det lokale, som havnefoged Søren Brink også betegner som »et informationshus«.

- Vi vil gerne oplyse så meget som muligt om havnens planer og udvikling. Derfor laver vi nu et planværksted med plancher og modeller, hvor vi vil informere alle interesserede borgere om havnens planer. Så kan folk komme forbi og blive klogere på projektet og samtidig komme med input til den proces vi er i nu og til havnens udvikling generelt. Det tror jeg er vigtigt, siger Søren Brink, som selv vil være til stede ved åbningen og modtage både ris, ros og gode råd.

En god dialog

Planværkstedet er på mange måder et barn af havnens storstilede projekt om at bygge Nordmolen. Havnen har fremlagt et projekt med 5.800 kvadratmeter boliger og 2.000 kvadratmeter erhverv i bygninger på mellem én og tre etager. På et byrådsmøde i november stemte et stort flertal - 19 mod 2 - for at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for boliger på Nordmolen, og det har skabt røre blandt en gruppe lokale borgere, som både på sociale medier og i læserbreve har kritiseret planerne.

I debatten har dog også sneget sig mange påstande og unøjagtigheder om projektet ind, og Søren Brink håber, at planværkstedet kan være med til at rette op på det.

- Her kan vi prøve at forklare folk, hvordan tingene hænger sammen, og jeg håber, at vi kan få en god dialog med folk om Nordmolen og havnens udvikling, siger han.

Tre lokalplaner

Lige nu arbejder kommunen på tre lokalplaner på havnen - en for Nordmolen, en for midtermolen og en revidering af lokalplanen for trafikhavnen.

- Udviklingen af Nordmolen skal ses i sammenhæng med de resterende planer, og de gældende master- og lokalplaner. Det kan man i planværkstedet, og her vil man samtidig kunne sætte det i forhold til havnens fortid og fremtid, siger Søren Brink.

Der vil være offentlig adgang til planværkstedet hver dag, men det vil kun være bemandet om fredagen.