22. august 2019
Borgmester Steffen Jensen førte sidste år Danmark Rundt-feltet op af Thors Bakke.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Steffen Jensen førte sidste år Danmark Rundt-feltet op af Thors Bakke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halsnæs er med hele Danmark Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halsnæs er med hele Danmark Rundt
Halsnæs - 10. august 2019 kl. 04:04
Af Niels J. Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Håbet om at nå millionen vokser, men det er stadig ikke afgørende. Det handler om at sætte fokus på de kræftramte børns situation. Det er ude af folks egne hænder, når sygdommen rammer. Familier bliver revet op. For børnene er det et traumatisk liv, der er svært at sætte sig ind i. Det er værst for forældrene, der stiller spørgsmålet: overlever vores barn? Det gør 80 procent, men hvad med de sidste 20?

Claus Bodenhoff opridser på denne måde, hvorfor han de seneste fem år har viet sit liv på at skaffe midler til Børnecancerfonden - specifikt for at hjælpe børnene og deres familier til oplevelser i de svære tider, de må igennem, når sygdommen rammer som et lyn fra klar himmel.

Da avisen møder Frederiksværk-ildsjælen hjemme på terrassen, kan han berette, at man er meget tæt på at være klar til Danmark Rundt Team Bodenhoff 2019. Som sidste år går starten fra Skagen, det sker den 24. august, og der er mål i Frederiksværk lørdag 31. august.

Undervejs på de otte etaper skal de, som cykler med hele vejen, tilbagelægge ca. 650 km i sadlen. Danmark Rundt 2019 når også syd for grænsen, da etape 7 starter i Flensburg, som Claus Bodenhoff har særlig tilknytning til via hans mangeårige arbejdsgiver Sparinvests sponsoraftale med den førende tyske håndboldklub SG Flensburg-Handewitt. En aftale som Claus Bodenhoff har stået bag og fortsat varetager, selv om han egentlig er gået på pension.

Claus Bodenhoff, der i dag er 66 år, fik idéen til Danmark Rundt da han deltog med Team Rynkeby på tur til Paris. Frem for den tur ville han hellere rundt i Danmark for at få budskabet om støtten til kræftramte børn og deres familier tydeligere ud. I 2015 lykkedes det første år at samle 458.000 kr. til Børnecancerfonden. De tre efterfølgende år, hvor projektet virkelig har grebet om sig med en række nye initiativer, har man hvert år nærmet sig at kunne overrække en million kr. til Børnecancerfonden. Måske lykkes det i år at nå det magiske tal, men som Claus Bodenhoff altså konstaterer igen, er det ikke det afgørende.

- Nogle gange tænker jeg hvordan er vi dog er kommet så langt? Jeg er ikke stolt, bare super glad over det - glad er et bedre ord for mig end stolt. Og det er ikke slut. Vi bliver ved så længe folk synes om idéen, siger Claus Bodenhoff.

Danmark Rundt Team Bodenhoff er blevet et landsdækkende projekt, som kun de landsdækkende medier mangler at få øjnene op for. Men det glæder Claus Bodenhoff, at det er lykkedes at få Frederiksværk og Halsnæs mere med i projektet, som Halsnæs Kommune har støttet fra start og flere og flere også mindre butikker nu bidrager til.

Selv om turen nu starter i Skagen, så bemærkes det at initiativet udspringer fra Halsnæs.

- Vi taler med tusindevis undervejs, og de er ikke i tvivl om, at Danmark Rundt kommer fra Halsnæs, siger Claus Bodenhoff.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i weekenden.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede