17. juni 2019
De valgansvarlige Anette Pil og Monica Olsen ved brevstemmeboksen i borgerservice.   Foto: N. J. Larsen
De valgansvarlige Anette Pil og Monica Olsen ved brevstemmeboksen i borgerservice. Foto: N. J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halsnæs er klar til to valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halsnæs er klar til to valg
Halsnæs - 22. maj 2019 kl. 09:30
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stemmeboksene er stillet op i Borgerservice på rådhuset i Frederiksværk og på Hundested bibliotek, hvor sidste frist til at brevstemme til søndagens valg til Europa-Parlamentet er torsdag, hvis man ikke kan møde op på de normale valgsteder søndag.

Men pulte og bokse til brevstemmer bliver stående, da der som bekendt følger endnu et valg til folketinget på Grundlovsdag 5. juni Her kan der brevstemmes frem til lørdag 1. juni, hvor der er ekstra åbent i borgerservice kl.9-16.

At der skal holdes to valg med bare 10 dages mellemrum er noget man ikke har prøvet før, og det har givet ekstra udfordringer i planlægningen på rådhuset, hvor specialkonsulent Anette Pil de seneste 8-10 år har været valgansvarlig og ellers gennem 33 års ansættelse i kommunen har prøvet mange forskellige funktioner i forbindelse med et valg.

Kommunerne får ikke kompensation fra staten til at afholde valgene, og at der først holdes EP-valg som traditionen byder på søndag og efterfølgende folketingsvalg på grundlovsdag, som er halvt fridag for de kommunalt ansatte, giver ekstra omkostrninger.

- Det er svært at sige, hvad det løber op i, men det er klart dyrere at holde to valg end ét, siger Anette Pil og nævner at de administrative medarbejdere skal afregnes fra kl.12.00 Grundlovsdag, hvor de normalt ville have fri.

Eftersom statsminister Lars Løkke Rasmussen ventede så længe med at trykke på »valgknappen« har Anette Pil sammen med jurist Monica Olsen, der er med for første gang i arbejdet som valgkoordinator, måtte lægge både en Plan A og en Plan B alt efter om valgene blev samme dag, som mange gættede på, eller på to forskellige dage.

I alt skal der ved hvert af de to valg bruges ca. 80 personer til at styre valghandlingerne. De fordeles med 50 procent fra kommunens administration og 50 procent frivillige fra partierne.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede