23. april 2021
Steffen Jensen havde håbet på, at Halsnæs' lave smittetal ville betyde mulighed for flere klasser i skolerne, men borgmesteren blev skuffet. Foto: Allan Nørregaard
Steffen Jensen havde håbet på, at Halsnæs' lave smittetal ville betyde mulighed for flere klasser i skolerne, men borgmesteren blev skuffet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halsnæs blev overset i genåbning: - Jeg havde håbet på flere elever i skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halsnæs blev overset i genåbning: - Jeg havde håbet på flere elever i skolerne
Opdateret 24. februar 2021 kl. 13:14
Halsnæs - 24. februar 2021 kl. 12:35
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Da regeringen onsdag præsenterede de næste skridt for en genåbning af Danmark, måtte Halsnæs Kommune sande, at man er blandt dem, der får lov til mindst fra mandag den 1. marts. Den nye aftale, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre står bag, betyder, at der kommer til at være stor forskel på, hvor meget landets regioner kan åbne op, og her er Halsnæs ikke begunstiget af sin placering tæt på hovedstaden. For selvom kommunen gennem lang tid har haft et lavt smittetal, så er det generelle smittetryk langt højere i resten af Region Hovedstaden.

arrow Læs også: Venstre: Halsnæs bliver straffet

Borgmester Steffen Jensen(S) havde i dagene op til genåbningen ellers talt varmt for, at Halsnæs kunne være et sted, hvor man forsøgte at bringe flere klasser tilbage i skolen eller åbnede mere op for udendørs idrætsliv. Derfor er der en vis skuffelse at spore på borgmesterkontoret.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at genåbning nu går stille og roligt i gang, men når det er sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg da havde håbet på en mulighed for at åbne for flere elever på skolerne. her i Halsnæs. Det havde jeg, fordi vores smittetryk er meget lavt, samtidig med, at der ikke er risiko for smitte på tværs af kommunegrænser. Men jeg respekterer også, at sagkundskaben ikke anbefaler det lige nu, siger Steffen Jensen.

Konkret betyder det, at man i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm kan bringe de ældste elever tilbage, men i Halsnæs vil det fortsat kun være 0.-4.klasse, som er at finde i de kommunale klasseværelser.

Gang i butikker og idræt

Genåbningsaftalen, som, betyder samtidig, at både butikker og udendørs idrætsliv kan åbne op igen. I Halsnæs Kommune vil butikker under 5000 kvadratmeter med direkte adgang til det fri atter få lov til at slå dørene op fra mandag den 1. marts. Det sker under forudsætning af skærpede arealkrav for, hvor mange kunder der må være i de enkelte butikker. Samtidig bliver der igen åbnet for udendørs idrætsaktiviteter, som afvikles af en forening. Under disse idrætsaktiviteter vil forsamlingsforbuddet blive hævet fra 5 til 25 personer, så der er mulighed for at afvikle mindre holdtræninger. Borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, glæder sig på både de erhvervsdrivendes og på borgernes vegne over, at der nu kommer lidt gang i både handlen og idrætten igen.

- Det er utrolig vigtigt, at der igen kommer gang i forskellige udendørs idrætsaktiviteter. Det er rigtig godt for vores folkesundhed, og det er især godt for de børn, som længe har savnet det fællesskab og det sociale aspekt, som idrætsaktiviteter i foreningsregi giver dem. Det er naturligvis også rigtig glædeligt for vores erhvervsdrivende her i kommunen, at mange af butikkerne i Halsnæs snart må åbne igen. Det tror jeg, vi er mange, der har savnet, siger Steffen Jensen.

I forhold til muligheden for igen at dyrke udendørs idræt, så skal borgerne i Halsnæs Kommune afvente at høre nærmere om genåbningen fra deres respektive foreninger.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?