11. maj 2021
Rådhussalen i Frederiksværk har flere gange været i brug som lokalt vaccinationscenter. Her får Lise Nielsen sit andet stik, det skete på hendes 90 års fødselsdag. Arkivfoto: Jan Stephan.
Rådhussalen i Frederiksværk har flere gange været i brug som lokalt vaccinationscenter. Her får Lise Nielsen sit andet stik, det skete på hendes 90 års fødselsdag. Arkivfoto: Jan Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halsnæs: Hver 3. har fået første stik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halsnæs: Hver 3. har fået første stik

Halsnæs er en af de kommuner, hvor flest borgere er blevet vaccineret mod covid-19

Opdateret 29. april 2021 kl. 10:31
Halsnæs - 29. april 2021 kl. 09:58
Af Kim Larsen

Knap 10.000 Halsnæsborgere har fået mindst en dose vaccine mod covid-19. Det svarer til 31,3 procent af kommunens borgerne - eller næsten hver tredje.

arrow Læs også: Stabilt smittetryk

Hermed er Halsnæs Kommune en af de kommuner, hvor flest er blevet vaccineret mods den frygtede coronavirus. Kun i fem af landets 98 kommuner har en større andel af borgerne fået minimum den første af to vacciner.

Godt 4.000 er færdigvaccinerede i Halsnæs, hvilket svarer til 13,3 procent af befolkningen.

Til sammenligning er 10,4 procent af Danmarks totale befolkning færdigvaccinerede.

Flere årsager

Men hvad kan årsagen være til, at relativt mange i Halsnæs har fået minimum første stik?

Borgmester Steffen Jensen (S) mener, at der flere årsager:

"For det første er der det demografiske. Halsnæs Kommune har mange ældre og sårbare borgere, som er den gruppe, der er blevet tilbudt vacciner først."

"For det andet har vi i Halsnæs Kommune kæmpet indædt for at kunne tilbyde vores ældre at blive vaccineret lokalt. Og vi har sørget for transport til dem, der har haft brug for det. Det er gået rigtigt godt, vi har haft mange igennem på den måde."

"For det tredje har vores administration lavet et stort opsøgende arbejde, som der slet ikke er krav om. De har kontaktet alle borgere, som ikke er blevet vaccineret, selvom de har fået det tilbudt. De har mailet, skrevet breve og ringet rundt."

"Selvfølgelig er der nogen, som ikke ønsker at blive vaccineret. Men de har også fået fat i mange, som ikke er så digitale, og som af den grund ikke havde fået det ordnet."

"Vi gør vores bedste for at få flest muligt vaccineret, så samfundet kan blive åbnet op så hurtigt som mulig. Derfor er jeg da også glad for at se, at Halsnæs ligger godt med, når det gælder vaccinationer," slutter borgmester Steffen Jensen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?