20. juni 2021
Ulrik Münster-Swendsen tror at på publikum kommer tilbage til Gjethuset.   Foto: Allan Nørregaard
Ulrik Münster-Swendsen tror at på publikum kommer tilbage til Gjethuset. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gjethuset klar med første koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gjethuset klar med første koncert
Halsnæs - 06. maj 2021 kl. 15:08
Af Niels Jørgen Larsen

Torsdag åbnede Gjethuset igen - for andet end Coronatest - og fredag aften afvikles den første koncert efter måneders nedlukning, når kopibandet Gasbox går på scenen.

Der er plads til lidt over 200 siddende gæster i koncertsalen, og Gjethuset satser på mfra nu at holde de planlagte arrangementer i maj og juni.

For at få adgang til Gjethusets arrangementer skal en række retningslinjer overholdes. Det gælder bl.s. gyldigt coronapas + ID for personer over 15 år eller en negativ covid-19 test, der er max 72 timer gammel. Der skal bæres mundbind når man står og går rundt i Gjethuset, og hænder skal sprittes af ved indgangen.

Samtidig gør man opmærksom på at det er muligt at blive lyntestet i Gjethusets udstillingsfløj hver dag kl. 08-20.

»Vi arbejder for at skabe et trygt og fantastisk kulturhus sammen med jer som publikum. Derfor bedes I venligst følge Gjethusets og sundhedsstyrelsens retningslinjer for god hygiejne og afstand. Vi har sat ekstra håndsprit-dispensere op og gør ekstra rent i Gjethuset,« lyder det til publikum på hjemmesiden.

Kunstnerisk og Administrativ leder og direktør Fonden Gjethuset Ulrik Münster-Swendsen ser optimistisk på, at det nok skal lykkes at få publikum tilbage til arrangementerne.

- Jeg har en tro på at folk rigitg gerne vil ud og opleve ting, at vi har rigitig meget brug for møde hinanden og være sammen med mennesker uden det foregår via en skærm og ledninger, siger Gjethusets leder.

Efter åbningen med Gasbox følger flere børnearrangementer og foredrag de kommende uger.

En del af de arrangementer der var på kalenderen i årets første måneder er skudt til senere på året. Den klassiske Frederiksværk Musikfestival forventer Ulrik Münster-Swendsen kan holdes i juli med hele 17 planlagte koncerter.

Gjethuset har altså de senere måneder ikke været lukket helt ned, da udstillingsfløjen er blevet brugt til Coronatestcenter.

- Det spærrer jo for udstillinger, og kommunen har besluttet at holde testcentret igang et par måneder endnu ihvertfald, som jeg forstår det. Det giver jo så den fordel at man kan blive testet lige før man skal ind til en koncert eller et foredrag, siger Ulrik Münster-Swendsen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?