15. juni 2021
Knud Rasmussens Hus i Hundested får færre besøg, når folk skal møde med attest. Tidligere kom der mange spontane gæster. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Knud Rasmussens Hus i Hundested får færre besøg, når folk skal møde med attest. Tidligere kom der mange spontane gæster. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning gavner ikke museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning gavner ikke museum
Halsnæs - 11. juni 2021 kl. 04:26
Af Niels Jørgen Larsen

Den genåbningsaftale der blev indgået natten til torsdag af et bredt flertal i folketinget kommer næppe til at ændre på, at museerne i Halsnæs igen i 2021 ender op med et besøgstal langt under årene før Corona-virus.

- Som min organisation af danske museer har slået fast, melder alle tilbage at man i forhold til det gode år 2019 venter at gå 30-40 procent ned i besøgstal. I Corona-tiden har folk ændret vaner, man tager ud i naturen, sejler eller kører på mountainbike, siger museumsleder Frank Allan Rasmussen.

Fra på mandag er det ikke længere nødvendigt at bære mundbind ved besøg i Knud Rasmussens Hus i Hundested, men frem til 1. august skal der fortsat vises Coronapas i form af enten vaccinebevis eller en negativ test taget indenfor de senste 72 timer.

- Før når folk spontant gik forbi og opdagede at det var Knud Rasmussens Hus, så kom de ind. Nu hvor man skal forbi et testcenter først og kontrolleres, så vælger folk noget andet, tager en is på havnen istedet, siger Frank Allan Rasmussen.

Det er fra 1. juli til 1. oktober at museet har det store besøg og skal tjene pengene, men museumslederen er ikke optimist om mulighederne.

- Jeg frygter det går som i 2020 eller værre, en frygt jeg deler med mine kolleger, siger han.

Besøgstallet for Knud Rasmussens Hus og Industrimuseet Frederiks Værk faldt i 2020 til omkring 12.000 mod 24.500 i 2019. I 2018 var tallet 21.000 mod 22.500 i 2017.

Sidste år reddede man en del hjem på tilskudsordningen med halve billetpriser i sommerferien, men den sommerpakke får museerne ikke glæde af i år.

- De penge er istedet gået til færger til små øer, som Frank Allan Rasmussen konstaterer.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?