25. marts 2019
Dette syn kan møde  Hundested-borgerne i starten af juni, når træskibe fra hele landet mødes.                                                                                                Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Dette syn kan møde Hundested-borgerne i starten af juni, når træskibe fra hele landet mødes. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gamle træskibe finder frihavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle træskibe finder frihavn
Halsnæs - 14. marts 2019 kl. 10:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Niels Jørgen Larsen
Hundested Havn er blevet frihavn for Træskibs Sammenslutningens skibe. Det vil blive markeret med et træf den 6. og 7. juni, hvor Træskibs Sammenslutningens bevaringsværdige skibe fra hele landet mødes i Hundested.

Nogle skibe vil ankomme nogle dage før, og det forventes, at mange skibe vil ligge samlet langs Nordmolen i løbet af torsdag den 6. juni. Her vil der blive rig mulighed for at nyde synet af de smukke gamle skibe og få en snak med besætningerne.

Efter skippermødet fredag 7. juni sætter skibene sejl lige uden for havnen, og kl. 9.00 sejler de samlet i en venskabelig kappedyst fra Hundested til Holbæk, hvor de skal deltage i Træskibs Sammenslutningens årlige pinsestævne. Afsejling fra Hundested kan følges fra Nordmolen, og arrangementet med de gamle skibe danne en slags optakt til pinsens Time Winder veterantræf på Grønnessegård. Når skibene sejler hjemad Pinsedag og 2. Pinsedag, vil Hundested igen blive besøgt af smukke gamle træskibe.

- Baggrunden for træskibstræffet er, at Hundested Havn har besluttet at støtte op om Danmarks sejlende kulturarv ved at være frihavn for Træskibs Sammenslutningens medlemsskibe her i 2019, fortæller havnefoged Søren Brink.

Han oplyser, at der lagt op til en permanent TS frihavnsaftale, hvis ordningen bliver godt modtaget og Hundested bliver flittigt besøgt af bevaringsværdige skibe resten af året til glæde for Hundesteds turister, borgere og erhvervsliv.

Bag initiativet til både TS frihavnsaftalen og træskibstræffet den 6. -7. juni er Per Makwarth, der også er blandt tovholderne til Hundested Motor Træf, der blev indført for to år siden, og for bestræbelserne for at få Knud Rasmussens tidligere ekspeditionsskib Kivioq permanent til Hundested.

- Som tidlige ejer af et træskib ved jeg hvor tidsmæssigt og økonomisk krævende det er at holde et sådant fartøj flydende. Derfor sætter vi træskibsnørder stor pris på, når Træskibs Sammenslutningens skibe får en håndsrækning, og den frihavnsaftale Hundested Havn netop har lavet med TS er virkelig meget prisværdigt og værdifuld for træskibenes ejere, siger Per Makwarth.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede