28. november 2020
Uvidende om det store bedrag flokkes mænd hos en særdeles kærlighedsforvirret kvinde.
Uvidende om det store bedrag flokkes mænd hos en særdeles kærlighedsforvirret kvinde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gak og løjer på scenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gak og løjer på scenen
Halsnæs - 25. oktober 2020 kl. 11:13
Af Anders Nordstrand

Der øves på livet løs i Støbeskeen op til torsdagens premiere på komedien Rundt På Gulvet.

Og der kommer gak og løjer på scenen i det gamle teaterhus på Krudtværksalleen, men det kræver også en del timing at få det til at spille, fortæller en af amatørskuespillerne, Bettina Tiegarth, der giver den i rollen som "led bitch" med sans for at holde gang i tre kæresteforhold samtidig:

"Vi løber ud og ind ad døre, der skal åbnes og lukkes på helt bestemte tidspunkter, og det kræver noget timing, for de tre mænd er hos hende på skift og nogle gange samtidig, men det ved jo ikke, at kvinden udnytter dem alle. Fordi hun kan."

Husholdersken har derfor sit hyr med at holde styr på kvindens mange aftaler, så mændene ikke opdager noget. F.eks. spiller Nicolai Hedelund en feteret tv-vært, og Jacob Klok en udenlandsk mesterkok, men en håndværker har også en finger med i spillet og er allerede fra start tæt på at blive opdaget af tv-værten, som tilfældigvis er på besøg samtidig.

Der er tempo på i en perlerække af optrin med pinligheder og tæt på-afsløringer, inden det store bedrag falder til jorden, og som instruktøren Henrik Haagensen siger: "Man skal bare forvente en skide sjovt stykke uden dybere mening."

Rundt På Gulvet er skrevet af Henning Lindberg og har premiere den 29. oktober. Grundet coronarestriktioner er der færre antal pladser i teatersalen end normalt, og Støbeskeen har øget antallet af forestillinger frem til den 9. december.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?