

Se billedserie
Der var tæt pakket på Liseleje Torv lørdag formiddag og det kneb med at holde Corona-afstanden, da omkring 100 var mødt op til borgermøde om havneplanerne i Liseleje på invitation fra bestyrelsen for Liseleje Havn A.m.b.A., som har relanceret ønsket om at etablere en lystbådehavn i badebyen.
Repræsentanter fra bestyrelsen for havnen lagde selv ud, med kort at opridse udviklingen frem til i dag, hvorefter de med ønsket om at byrådet ville ændre holdning og bakke ideen op, gav ordet frit.
- Der var en del borgere der havde lyst til at ytre sig, en havde skrevet det digt til naturen og roen, som hun læste op som sit bidrag imod en havn, og ud over bestyrelsen, virkede det som om, der var flest tilstede, som ikke ønskede en havn i Liseleje, siger Anja Rosengreen (SF), formand for Udvalget for Miljø og Plan, der var tilstede sammen med udvalgsmedlem Torben Hedelund (S).
Arrangørerne havde ellers inviteret det samlede byråd til mødet.
Anja Rosengreen tog ordet og lovede at lytte for hele byrådet, hvorefter hun fremlagde sin egen vurdering og holdning til projektet. Hun nævnte de gode frivillige kræfter der arbejdede i lokalområdet, for et levedygtigt Liseleje, og ønskede at de fandt et andet projekt, der i højere grad ville understøtte det Liseleje er elsket for i forvejen; den ubrudte kystlinie, den fine overdrevsnatur og badebysstemningen fire måneder om året.
Bestyrelsen for LIseleje Havn A.m.b.A. de fremmødte for en god debat og opfordrede interesserede til at komme og spørge mere, eller melde sig ind i selskabet.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her