27. februar 2021
Store maskiner har fyldt sand på strandområdet i Lynæs. Forsyningen mener, at strandens profil er egnskabt, men flere beboere mener, at området er ødelagt.		        Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Store maskiner har fyldt sand på strandområdet i Lynæs. Forsyningen mener, at strandens profil er egnskabt, men flere beboere mener, at området er ødelagt. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsyningens kystsikring får kritik: Alt er begravet i sand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsyningens kystsikring får kritik: Alt er begravet i sand
Halsnæs - 16. januar 2021 kl. 07:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

I mange uger har store maskiner arbejdet på at udlægge store mængder sand på en strand i Lynæs. Det skal dække 40 meter spildevandsledning, som vind og vejr har blottet i en grad, så det kan kollapse, og projektet, som Halsnæs Forsyning står bag, er for så vidt lykkedes i den forstand, at det store betonrør ikke længere er til at se på stranden. Men tildækningen og sikringen af spildevandsledningen har samtidig betydet, at naturen er blevet begravet under metervis af sand, og det har fået flere beboere i området til at kritisere projektet: skamfering af stranden, et skræmmende og trist syn og ødelæggelse af naturen, lyder en del af kritikken på Facebook.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg opdagede i december, at der var arbejde i gang på stranden og troede, at det var en mindre sandfodring, som vi tidligere har set. Men da jeg i januar gik tur på stranden med mine børnene, blev vi virkelig chokeret over de voldsomme mængder sand, som var lagt ud. Mine børnebørn spurgte, »hvor er stranden mormor?« Den var fuldstændig væk, fortæller Marie-Christine Poncelet, som bor i området nær stranden.

Strandeng, marehalm, sten. Alt er forsvundet. Det er dækket med et tykt lag sand. Groft, grusligende sand uden liv, og Marie-Christine Poncelet tvivler på, at der kommer bevoksning igen.

- Det bliver jeg lidt ked af. Det har fuldstændig ødelagt landskabet - også selvom det ser bedre ud nu, hvor de har fået jævnet sandet mere ud, siger Marie-Christine Poncelet.

Genskaber stranden

Forsyningens projekt, som har fået grønt lys i Udvalget for Miljø og Plan, rummer en omfattende sandfodring af området. Finn Ellegaard, chef for spildevand i Halsnæs Forsyning, kalder det en genskabelse af strandens profil, som den så ud for 20-30 år siden.

- Engang lå spildevandsledningen langt inde på land og under sand. Det er med tiden blevet fjernet af vind og vejr, så ledningen lå helt blottet. Nu har vi genskabt strandens profil for 20-30 år siden, og det betyder, at ledningen nu ligger 10-15 meter fra vandkanten og er væsentligt bedre beskyttet, siger han.

Sandet er pumpet op fra fjorden og lagt på i et lag på næsten to meter.

Op mod 40 meter af det store betonrør var blevet blotlagt i en grad, så man frygtede et kollaps. Foto: kdd

- Det er et drastisk indgreb og kan se voldsomt ud, men det er en naturlig og god måde at lave det på, og når der er gået lidt tid, vil naturen igen få det til at ligne en normal kyst, siger Finn Ellegaard.

Udover sandfodringen rummer projektet planer om at forstærke og forhøje to bølgebrydere ud for kysten, så de måler 22 meter i længden og stikker 1,6 meter op over dagligt vande.

- Sandfodringen er slut, og der mangler nu, at bølgebryderne skal forhøjes og forstærkes, så der er større sandsynlighed for, at sandet bliver liggende, siger Finn Ellegaard og anfører, at både huse i området og naturområdet ud mod Lynæs vil nyde godt af kystsikringsprojektet.

Afviser kritik

Spildevandschefen går samtidig i rette med de mange kritikere på de sociale medier, som mener, at projektet er ødelæggende for naturen.

- Jeg mener ikke, at det er rigtigt, siger Finn Ellegaard.

Han anerkender, at hård kystsikring med store sten måske ville være teknisk bedst, men han holder fast i, at sandfodring er den mest naturbeskyttende metode.

- Havde vi brugt hård kystsikring, så ville beboere og strandgæster blive mødt af store sten og en meget lille strand. Det ville give en helt anden form for kyst, som kommunen ikke var interesseret i. Vi har valgt sandfodring og at beholde mere af stranden. Samtidig har vi spurgt kommunen, om vi skal lægge muld ud og plante strandeng, siger Finn Ellegaard.

Han gør samtidig rede for, at forsyningen - i modsætningen til tidligere sandfodringer - ikke har kørt store maskiner henover strandengen i forbindelse med arbejdet. Senest har Skov- og Naturstyrelsen selv givet strandengen »en ordentlig omgang«, men det har forsyningen intet med at gøre.

- I 2019 kørte vi på græsarealet i forbindelse med sandfodring og var lidt hårde ved det. Flere borgere henvendte sig efterfølgende og fortalte, at vi med fordel kunne køre ned af Peder Madsensvej, da det både giver nemmere adgang og ikke ødelægger strandengen. Det har vi lyttet til, siger Finn Ellegaard.

Kunne kollapse

Den store spildevandsledning blev etableret i 1970'erne for at håndtere alle de lavtliggende ejendomme i sommerhusområdet. I dag håndterer den cirka 300.000 kubikmeter spildevand om året, og Finn Ellegaard kalder den »stor og vigtigt« for forsyningen.

Røret, som burde ligge begravet under mange centimer sand, var efter flere år med voldsomt vejr, blevet blotlagt i en grad, så bølgerne slog op af betonrørets kanter. Hvis ikke forsyningen handlede, var der en reel risiko for, at det kunne føre til, at ledningen kollapsede eller knækkede.

Et kollaps, som ville have store negative konsekvenser for naturen og havmiljøet i området, fordi spildevand ville blive sendt ud i fjorden.

Halsnæs Forsynings projekt er blevet en smule forsinket i forhold til første udmelding, men forventes afsluttet i uge 3.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?