20. juni 2021
Arbejdet med kanalkanterne startede tidligere på året, og nu er projektet løbet ind i udfordringer med blød jord. Arkivfoto
Arbejdet med kanalkanterne startede tidligere på året, og nu er projektet løbet ind i udfordringer med blød jord. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsinket ombygning på Nordtorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsinket ombygning på Nordtorvet

Det trækker ud med både brolægning og kanalkanter

Halsnæs - 14. maj 2021 kl. 12:06

Arbejdet med omdannelsen af Nordtorvet med ny bro, belægning og senere nye kanalkanter startede i sensommeren er løbet ind i forsinkelser, og det ser nu ud til at arbejdet først afsluttes til sommer.

Samtidig er der opstået udfordringer med etablering af nye kanter i den tørlagte del af kanalen i Frederiksværk.

"Såfremt vind og vejr tillader det, forventes brolægningen og beplantningen at være færdiggjort i løbet af uge 28.
Store dele af projektet med at forbinde Nordtorvet med Krudtværksområdet står imidlertid allerede klart. Det gælder blandt andet den syd- og vestlige del ned mod Krudtværksmuseet, den nye vejbro over Peder Falsters Vej, fortove og cykelstier, ligesom busstoppestederne netop er taget i brug," står der i en nyhedsopdatering fra Halsnæs Kommune, og hvis der har forundring over, at arbejdet med den nye kanalkanter har trukket ud, kommer der en forklaring her:

Jorden er for blød, viser undersøgelser. Arbejdet med at genetablere kanalkanterne på den østlige side af kanalen er blevet udskudt, indtil der er fundet en mere gangbar metode til at opsætte kanalkanterne på. Yderligere undersøgelser af jordbunden på den del af strækningen har nemlig vist, at jorden er for blød til at kunne holde de massive kampesten, som skal udgøre kanalkanterne, melder kommunen, der i samarbejde med en rådgiver ser på, hvordan projektet kan afsluttes bedst muligt.

"I den forbindelse afventer arbejdet med at forlænge Allégadepromenaden og den nye bro også, da der her er etableret en midlertidig adgangsvej ned til kanalen, som skal bruges under arbejdet med kanalkanterne," lyder den nye udmelding om arbejdet som indgår i projekt Stålsat By.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?