20. oktober 2020
Partylandsbyer og udlejningsfabrikker er de store sommerhuse i Asserbo bl.a. blevet kaldt. Der er plads til op imod 30 overnattende gæster  i hvert hus, og det giver stor biltrafik.                                  Foto: Niels J. Larsen
Partylandsbyer og udlejningsfabrikker er de store sommerhuse i Asserbo bl.a. blevet kaldt. Der er plads til op imod 30 overnattende gæster i hvert hus, og det giver stor biltrafik. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forening: Udlejning er en levevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forening: Udlejning er en levevej
Halsnæs - 17. oktober 2020 kl. 04:55
Af Niels Jørgen Larsen

Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om den reducering af udlejningsperioden for sommerhuse, som Erhvervsstyrelsen lægger op til i et udkast til en vejledning.

Den er udarbejdet som følge af debatten om erhvervsmæssig udlejning af store sommerhuse, hvor det som nogen kalder »partylandsbyen« i Asserbo på den tidligere Asserbohusgrund har spillet en central rolle.

Samrådet finder sted torsdag 22. oktober på Christiansborg. Her skal ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for forslaget om at reducere udlejning af sommerhuse til maksimalt 35 uger om året.

Det er Venstre-folkene Torsten Schack Pedersen og Anni Matthiesen samt Birgitte Bergman (K), der har stillet spørgsmål til ministeren, da de bl.a. mener at reduktionen i udlejning vil ramme turismebranchen i en tid, hvor man kæmper med coronakrisen.

Høringsperioden for vejledningerne om udlejning og om kommunernes planlægning af områder for store sommerhuse sluttede 8. oktober, og mange har ønsket i bidrage.

I Fritidshusejernes Landsforening hilser man en begrænsning af udlejningsperoden velkommen, men man tvivler på at det vil bremse væksten af de såkaldte megasommerhuse, som man i foreningen mener truer den danske sommerhuskultur.

- Sommerhuse med plads til 12, 20 eller helt op til 30 gæster skyder i stigende antal op i det danske sommerland. Husene, der primært benyttes til udlejning, bygges ofte midt i traditionelle sommerhusområder - til stor gene for naboerne. Desværre vil vejledningerne i deres nuværende form næppe løse det egentlige problem - den omfattende udlejning til større private fester, teambuilding, firmaarrangementer o. l., der reelt konkurrerer med erhvervsmæssig hoteldrift, siger formand for Fritidshusejernes Landsforening (FL) Johs. Chr. Johansen.

FL gør i en pressemeddelelse opmærksom på, at sommerhuslovens regler om udlejning forudsætter at lejeindtægterne er et supplement til eget brug af sommerhuset. Man refererer til et prospekt fra et firma (Skanlux, red.), der både bygger og formidler udlejning af kæmpesommerhuse, hvor et 12 personers hus, der lejes ud i 30 uger om året, kan indbringe ejeren en årlig indtægt efter skat på mere end 200.000 kr. Erhvervsstyrelsens vejledning lægger op til, at et ægtepar kan være ejere af tre til fire af sådanne huse.

- Det er ikke et supplement - det er en levevej, siger Johs Chr Johansen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis Weekend.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?