28. januar 2021
Narkosalget i Halsnæs er blevet mindre synligt. Det foregår nu mere via digitale platforme eller fra biler/knallerter frem for faste lokationer. Arkivfoto: AdobeStock.
Narkosalget i Halsnæs er blevet mindre synligt. Det foregår nu mere via digitale platforme eller fra biler/knallerter frem for faste lokationer. Arkivfoto: AdobeStock.
Foto: Dmitry Volochek/DedMityay - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fokus på bandekriminalitet, vold og unges adfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fokus på bandekriminalitet, vold og unges adfærd

Politiet og Halsnæs Kommune er ved at lave handleplan for den lokale indsats de næste to år - tre indsatsområder prioriteres

Halsnæs - 26. november 2020 kl. 12:33
Af Kim Larsen

Lokalrådet er et samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune. Hver andet år laves en handleplan for den lokale indsats i kommunen.

Lokalrådet har prioriteret tre indsatsområder for perioden 2021-22:

1: Reducere rocker- og bandegrupperingers indflydelse på lokalsamfundet samt reducere rekrutteringen til disse grupper.

2: Understøtte hensynsfuld adfærd blandt unge, som bruger offentligt tilgængelige område.

3. Nedbringe sager med vold i nære relationer.

Indsatsområderne skal nu behandles politisk for endelig at blive godkendt i Halsnæs Byråd.

Det følgende er et sammentræk af sagen, som den forelægges udvalg og byråd:

Bandekriminalitet er blevet mere usynlig

I Halsnæs opleves der, at den organiserede kriminalitet hos rocker- eller bandegrupperinger er blevet mere usynlig.

Det gælder f.eks. narkosalg, som i højere grad end tidligere sker via digitale platforme, eller fra biler/knallerter frem for faste lokationer.

Der opleves en bekymrende tendens til, at lokale unge ses sammen med personer, der har tilknytning til kriminelle aktiviteter.

På den baggrund foreslås en analysere af, i hvilket omfang medlemmer af rocker- og bandegrupperinger har indflydelse på lokalsamfundet.

Med baggrund i analysen skal iværksættes initiativer, der kan forebygge rekruttering og/eller reducere rocker- og bandemedlemmers indflydelse på unge borgere.

Sideløbende hermed skal UKC undersøge, om der mangler fritidsaktiviteter eller klubtilbud for de unge, eller om eksisterende tilbud skal ændres eller tilpasses.

Unge med dårlig adfærd

Nogle grupper af unge har en adfærd, som opleves generende eller skræmmende for andre. Det kan være på biblioteket, i gågaden, på legepladser eller på havnene.

Der kan være tale om hærværk og ulovlige handlinger - men der kan også være tale om svineri og/eller støj.

På den baggrund foreslås det, at Lokalrådet udarbejder forslag til og gennemfører indsatser i de udsatte områder, og at Nordsjællands Politi sikrer, at de særligt belastede områder prioriteres.

I skolerne skal der høstes erfaringer med virksomme indsatser, der kan bidrage til, at de unge får en mere hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

Vold i nære relationer

Familievold og partnervold er forbundet med store omkostninger for både individ og samfund. Dette gælder både de fysiske og psykiske omkostninger for ofrene, herunder de børn der er vidne til volden, samt de samfundsøkonomiske omkostninger, som pålægges samfundets institutioner.

I 2019 udgjorde vold i nære relationer 38% af alle voldsanmeldelser i Halsnæs.

Det gør Halsnæs til den kommune i Nordsjælland med flest anmeldelser for vold i nære relationer pr. 1.000 indbyggere.

På den baggrund foreslås en kortlægning af problemet og praksis i henholdsvis kommune og Politiet, som skal danne grundlag for en handleplan for, hvordan vold i nære relationer kan nedbringes.

Evaluering af 2019-20

I handleplanen for (2019-2020) har været fokus på:

1. Bedre samarbejde mellem Politiet og kommunen.

Samarbejdet er blevet styrket. Ikke mindst i form af mere systematik i lokalrådet.

Derudover er der en løbende dialog med områdebetjenten om diverse udfordringer Samarbejdet er også hjulpet på vej af, at det i en længere periode har været de samme mennesker, der har været en del af samarbejdet.

Dog har der været udfordringer i forhold til SSP-samarbejdet, og hvor en decentral model med koordinatorer på de enkelte skoler har vist sig vanskelig i praksis.

Med seneste budgetforlig er der igen afsat ressourcer til en central SSP-koordinator.

2. Synlighed i lokalområderne.
Det har hjulpet at have en fast områdebetjent tilknyttet Halsnæs. Det har også styrket samarbejdet med Halsnæs Kommune.

3. Fokus på handel med ulovlige stoffer - særligt i forhold til unge.

Handel med stoffer er en udfordring i hele landet, man aldrig kan komme helt til livs. Indsatsen har særligt rettet sig mod handel med stoffer, der foregår åbenlyst og er rettet mod unge mennesker - f.eks. tæt på skoler og gymnasie.

Politiets vurdering er, at der er blevet mindre af denne type handel med stoffer.

Der har været et tæt samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune i forhold til den vandpibecafé, der tidligere lå i centrum af Frederiksværk, hvilket bl.a. medførte en razzia. Caféen er nu lukket.

Der foregår stadig en masse handel med stoffer, men det sker bare mere i det skjulte, fremgår det af evalueringen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?