6. juli 2020
En beboer på Løvdalen er som den første på et plejecenter i Halsnæs Kommune testet Corona-smittet. Foto: Niels J. Larsen
En beboer på Løvdalen er som den første på et plejecenter i Halsnæs Kommune testet Corona-smittet. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første Corona-smitte på plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første Corona-smitte på plejecenter
Halsnæs - 04. juni 2020 kl. 13:34
Af Niels Jørgen Larsen, Frederiksborg Amts Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En kvindelig beboer på Arresø Plejecenter Løvdalen er konstateret smittet med Corona-virus. Det er første tilfælde på et af kommunens plejecentre, hvor det hidtil er lykkedes at holde smitten ude.

- En beboer på Løvdalen er COVID-19-ramt. Borgeren er foreløbig isoleret i sin egen bolig, og der er sørget for ekstra værnemidler til de ganske få medarbejdere, som hjælper beboeren. Samtidig bliver personale og andre, der har været i kontakt med vedkommende testet, oplyser direktør i Halsnæs Kommune Niels Milo Poulsen.

Kvinden blev testet og konstateret positiv med smitte torsdag, og straks er alle retningslinjer sat igang. Otte andre beboere på Løvdalen og 11 ansatte er blevet testet efterfølgende, og man venter nu på svar.

- De ansatte har fået besked på at blive hjemme til der i løbet af 24-48 timer er svar på testen. Deres vagter bliver dækket ind af det øvrige faste personale, siger Niels Milo Poulsen.

Modsat nabokommuner er det lykkedes for Halsnæs Kommune indtil dette tilfælde at holde Corona-smitte udenfor kommunens plejecentre. Dog blev det i sidste weekend konstateret at en borger som var udskrevet fra Nordsjællands Hospital i Hillerød til en af de midlertidige pladser på Hundested Plejecenter var smittet.

- Vedkommende blev sendt retur til hospitalet og der blev testet hele raden rundt og konstateret at der ikke var nået at ske smittespredning. At personen ikke var blevet testet før udskrivning er vi i dialog med hospitalet om, siger Niels Milo Poulsen.

Man afventer nu resultaterne af test på beboere og personale på Løvdalen og håber at der også her er tale om et enkeltstående tilfælde, som ikke har spredt sig.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?