21. oktober 2021
Nellie Bly er førerløs på vej rundt om Danmark. Den bliver styret af kunstig intelligens og monitoreret af et hold operatører fra USA. Ombord er enkelte besætningsmedlemmer i tilfælde af ulykker.                    Privatfoto
Nellie Bly er førerløs på vej rundt om Danmark. Den bliver styret af kunstig intelligens og monitoreret af et hold operatører fra USA. Ombord er enkelte besætningsmedlemmer i tilfælde af ulykker. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Førerløs båd lagde til kaj: Blev fjernstyret fra Boston

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Førerløs båd lagde til kaj: Blev fjernstyret fra Boston
Opdateret 09. oktober 2021 kl. 06:44
Halsnæs - 09. oktober 2021 kl. 04:40
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Da den 10,67 meter lange slæbebåd Nellie Bly torsdag eftermiddag lagde til kaj på Hundested Havn, lignede det ved første øjekast et hvert andet af de flere tusind anløb, som havnen oplever på et år. Der var dog én ganske væsentlig forskel.

Der stod nemlig ingen ved roret på Nellie Bly. Slæbebåden bliver styret af kunstig intelligens og en operatør med base i Boston i USA, hvor virksomheden Sea Machines holder til.

Turen skal vise, at man kan sejle Danmark rundt med et handelsskib nærmest uden mandskab om bord, men, som i stedet bliver overvåget og kontrolleret af operatører i USA.

"Den autonome revolution har taget det 21. århundrede med storm. Fra vores veje til vores himmel og nu det største skridt af dem alle – vores have. Sea Machines beviser, at verdens vandveje er klar til autonomi, som vil omstille verdens flåder til at fungere mere sikkert og problemfrit, og give vores voksende globale samfund større adgang til de 70 procent af planeten, som oceanerne udgør", skriver Sea Machines.

Anløb til eftertænksomhed

Virksomheden har for nylig sendt den førerløse slæbebåd på en autonom langdistance- og opdagelsesrejse rundt om Danmark. Nellie Bly startede sin tur i Hamburg og er nu på vej til at tilbagelægge 1.000 sømil med stop i 14 havne undervejs.

Torsdag ankom slæbebåden til Yderhavnen i Hundested, hvor havnefoged Søren Brink tog i mod.

- Det er jo lidt med blandede følelser at se et skib sejle uden at være bemandet, når man selv er gammel styrmand. Men det var en sjov oplevelse og også et anløb til eftertænksomhed, siger Søren Brink og afslører, at Nellie Bly måtte hjælpes en smule med de sidste manøvre, inden den fik lagt til kaj.

Har kunstig intelligens

Nellie Bly er indregistreret som lystfartøj og stikker 1,6 m. Den bliver styres af Sea Machines system ved navn SM300.

Det udnytter banebrydende kunstig intelligens til blandt andet at give skibet en dynamisk situationsbevidsthed med computersyn, radar og dybdetransduce. Det autonome system kan blandt andet ruteplanlægge, navigere, streame lyde og video samt forhindringsdetektere.

Systemet gør det samtidig muligt for operatører at fjernstyre og overvåge de autonome fartøjer fra et skib eller et landbaseret center. I det her tilfælde bliver Nellie Bly overvåget af operatører i en fjernkommandocentral i Boston.

Der er dog enkelte besætningsmedlemmer ombord på skibet i tilfælde af, at noget går i stykker eller hvis der er brug for manuel hjælp.

- Jeg har det fint med udviklingen, og det er jo den vej skal. Mange sejlere har gennem årene fået oplevelser men også lidt afsavn, men i dag er det blevet så fortravlet og styret, at det måske ikke er et værdigt arbejdsliv på de skibe. Så at sejladsen nu automatiseres er fint med mig, siger Søren Brink.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?