15. maj 2021
Flere hold i Frederiksværk Fodbold Klub har været Coronaramt de seneste uger. Så glæden som ved dette stævne for nogle år siden er væk. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Flere hold i Frederiksværk Fodbold Klub har været Coronaramt de seneste uger. Så glæden som ved dette stævne for nogle år siden er væk. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldklub er Coronaramt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldklub er Coronaramt
Halsnæs - 10. april 2021 kl. 05:10
Af Niels Jørgen Larsen

Mens børnene i næste uge kan vende tilbage til skolerne i Halsnæs, og frisørerne kan åbne igen, står man så at sige med håret i postkassen i Frederiksværk Fodbold Klub.

Her er man i denne uge blevet yderligere Corona-ramt, så træningskampe for herresenior i weekenden er aflyst og man ikke ved hvor man står i forhold til turneringsstarten om bare en uge, da alle spillere er sendt hjem i karantæne. Det er anden gang på kort tid der er smitte i seniortruppen, og yderligere har både U13- og U18-piger været ramt indenfor de seneste uger.

- Det Corona-cirkus er næsten umuligt at navigere i som forening, og det er ikke supersjovt at være foreningsleder. Hånden på hjertet er jeg ligeglad med fodbold lige nu, vi følger retningslinjerne og må se hvor mange kampe og træninger vi kan få op at at stå og om vi bliver taberdømt i nogle kampe, siger formand for FFK John Rydahl.

Han har drøftet situationen flere gange i denne uge med borgmester Steffen Jensen (S), og fra kommunens side har det med de høje smittetal været overvejet om man skulle bede fodboldklubber og anden udeidræt om at lukke helt ned en periode som skolerne er blevet pålagt.

- Der mangler noget i setup'et, når tingene bliver skubbet ud til os frisvillige i foreningerne i stedet for at det bør komme som direktiver fra DBU, kommunen eller videre op i systemet. I stedet efterlader man en rigtig skidt del af beslutningsprocessen til os andre, siger John Rydahl.

Senest er det en enkelt seniorspiller, der har fået en postiv test efter at have været til træning tirsdag, hvorefter alle andre spillere er sendt til test og i karantæne. Sidste gang var tre spillere ramt samtidig.

At Corona har ramt idrætten fremgår også at den seneste medlemsopgørelse for 2020 fra DIF og DGI. Og John Rydahl har stor forståelse for, hvis forældre holder deres børn fra foreningsidrætten, når skoler og andre dele af samfundet har været lukket ned.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?