23. oktober 2021
DN ønsker at frede 722 hektar af Arrenæs, bl.a. Auderød skov, hvor havørne holder til. Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

DN ønsker at frede 722 hektar af Arrenæs, bl.a. Auderød skov, hvor havørne holder til. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal for at frede halvø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal for at frede halvø

SF og Socialdemokratiet vil gøre Halsnæs Kommune til medstiller på et forslag om at frede størstedelen af Arrenæs.

Halsnæs - 15. april 2021 kl. 04:04
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

En omfattende fredning af halvøen Arrenæs blev sidste år sparket til hjørne af politikerne i Udvalget for Miljø og Plan, men nu er sagen sendt tilbage i spil.

Onsdag morgen stemte et flertal i udvalget for, at Halsnæs Kommune bliver medstiller på et fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening(DN), som vil frede 722 hektar af Arrenæs' natur.

- Vi synes, at det er en rigtig gode ide at få sikret naturen på Arrenæs, som er et helt særligt sted. Det er god, varieret og velplejet natur, som det ville være ærgerligt ikke at sikre for fremtiden, og for SF var det her en oplagt sag, siger Anja Rosengreen(SF), udvalgsformand for miljø og plan.

SF stemte sammen med Socialdemokratiet for være medstiller af forslaget, mens Venstre og Dansk Folkeparti stemte i mod.

- Vi mener ikke, at der skal lægges yderligere restriktioner nedover et velfungerende område med stigende biodiversitet, siger Steen Hasselriis(V).

Det betyder fredningen for lodsejerne
En stor del af aktiviteten i det åbne land er allerede reguleret i henhold til planloven, naturbeskyttelsesloven og Natura 2000 udpegning. Fredningsforslaget lægger i vidt omfang op til at eksisterende lovlig aktivitet kan fortsættes, men der vil være rådighedsindskrænkninger for lodsejere.


De vigtigste rådighedsindskrænkninger er:
  • tilplantning med flerårige udsigtshæmmende non-food afgrøder (som fx energipil) er ikke tilladt
  • der må ikke ske terrænændringer
  • der må ikke opføres ny bebyggelse. Bygninger, som er nødvendige for landbrugsdrift kan opføres når fredningsnævnet har godkendt udformning og placering
  • faste konstruktioner såsom solcelleparker og vindmøller samt sportsanlæg må ikke etableres
  • der må ikke grøftes/drænes yderligere.
  • Fredningsnævnet kan dispensere for ovenstående, hvis det ikke strider imod fredningens formål. Private haver/gårdspladser er generelt undtaget fredningsbestemmelserne


Kilde: Halsnæs Kommune

Den endelige beslutning træffes i byrådet den 29.april, men linjerne er trukket op til et flertal for at være medstiller af fredningsforslaget.

Stiller forslag uanset

I det 44 sider lange fredningsforslag, fremhæver naturfredningsforeningen halvøens »enestående natur«. Beskrivelsen dækker blandt andet over ældgamle skove, bevarede skrænter fra stenalderhavets tid, udstrakte rørsumpe, orkidérige enge, overdrev og moser, som tilsammen er hjemsted for et usædvanligt rigt plante- og dyreliv. DN anslår, at der er over 630 plantearter - heraf mange sjældne - mindst 30 arter af dagsommerfugle, truede svampearter som Bleg Rørhat og Elme-Ruslædersvamp. Dertil kommer sjældne insekter, havørne, isfugle, bævere, kærguldsmede og stor vandsalamander for bare at nævne et udpluk.

- Vi håber selvfølgelig, at politikerne vil være medrejsere af forslaget, det vil give dem medindflydelse. Under alle omstændigheder vil DN rejse forslaget om fredning af det meget store, artsrige og sammenhængende naturområde, skriver Birgitte Benzon Bang, formand for DN Halsnæs i en mail til Frederiksborg Amts Avis.

Har filet kanterne

En fredning er det mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. På Arrenæs findes i forvejen syv mindre fredninger og to fredningslignende deklarationer, som DN ønsker ophævet, så halvøen i stedet omfavnes af én stor fredning.

Da Danmarks Naturfredningsforening sidste år stillede sit fredningsforslag, omfattede det 789 hektar af halvøen, men foreningen har siden holdt en stribe møder med blandt andet lodsejere og Auderødlejrens ejere. Det betyder, at der er blevet filet og skåret lidt i forslaget, som ender med 722 hektar fredet areal.

Fredningsforslaget omfatter de to store statsskove Auderød Skov samt Sonnerup Skov samt statsejede landbrugsjorde, nogle store private landbrugsejendomme, en række mindre private ejendomme samt det nordvestlige hjørne af Auderødlejren, i alt 722 ha. Inden for det område undtages Auderød By og sommerhusområdet øst for Møllehøj fra fredningsforslaget.

- Vi har arbejdet med fredningen i mere end to år. Vi har haft møder med lodsejerne og har tilrettet en række hjørner, så flest muligt har kunnet se sig selv i den store fredning, skriver Birgitte Benzon Bang og gør det klart, at der også har været dialog med Sustania og ejerne af Auderødlejren.

Fredningsforslaget omfatter de to store statsskove Auderød Skov samt Sonnerup Skov samt statsejede landbrugsjorde, nogle store private landbrugsejendomme, en række mindre private ejendomme samt det nordvestlige hjørne af Auderødlejren

Det er dog langt fra alle lodsejere, som bifalder planerne.

- Vi har i går aftes fået et brev fra flere lodsejere, som er i mod fredningsforslaget. Det vil betyde, at en masse restriktioner bliver lagt ned over dem, selvom området i forvejen er utroligt reguleret. Samtidig vil fredningen koste kommunen mange penge i erstatning, men det dækker ikke lodsejernes tab, siger Steen Hasselriis.

Spænder ikke ben

Størstedelen af Auderødlejren vil samtidig blive fritholdt fra fredningen. Her står tænketanken Sustania bag et omfattende projekt, der skal gøre den tidligere kaserne og flygtningelejr til et digitalt og fysisk eksperimentarium for bæredygtig levevis.

- Det store Sustania-projekt i Auderødlejren er meget spændende. Det har en bæredygtig og klimaforbedrende dagsorden, og det ville være ærgerligt, hvis en fredning gjorde, at eventuelle investorer ikke ville være med. Samtidig er lejren velbeskyttet af andre direktiver, så vi er ikke bekymret for, at der kan laves alt muligt andet i området, hvis Sustania-projektet ikke bliver til noget, siger Anja Rosengreen og slår fast, at det var en god beslutning, at politikerne i december sparkede sagen til hjørne.

- Det var en god beslutning, som gav tid til dialog og en god proces. Der er nu landet et forslag, som jeg tror og håber på, at der er politisk flertal for at være medstiller på.

Får meget for pengene

Går fredningsforslaget igennem - uagtet om kommunen er medstiller eller ej - vil det betyde, at Halsnæs Kommune skal betale 25 procent af de samlede erstatninger til lodsejere, som får indskrænket deres muligheder på grund af fredningen. Den samlede erstatning er for fredningsforslaget vurderes til at være cirka 1,5 million kroner.

Fredningsforslaget forpligter desuden kommunen til at forbedre trafiksikkerheden langs udvalgte veje på Arrenæs. Kommunens administrationen vurderer, at det kan løses ved at etablere halvanden meter brede grusstier, en udgift på cirka tre millioner kroner.

Den økonomiske konsekvens af en fredningsforslaget bekymrer dog ikke udvalgsformanden.

- Jeg synes faktisk, at det er meget naturbevarelse for få midler. Udgifterne nærmer sig fem millioner kroner for sådan en kæmpestor fredning, og jeg tvivler på, at vi kunne finde budgethåndtag, hvor vi kunne få samme naturmæssige gevinst for det beløb, siger Anja Rosengreen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?