26. april 2019
Byrådsflertal vil sikre forholdene på Enghaveskolen og have foretaget en grundig analyse før der træffes beslutninger.
Byrådsflertal vil sikre forholdene på Enghaveskolen og have foretaget en grundig analyse før der træffes beslutninger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal: Beslutning om ny skole må vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal: Beslutning om ny skole må vente
Halsnæs - 01. juli 2017 kl. 11:06
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En beslutning om en ny skole i Frederiksværk skal ikke tages på denne side af kommunalvalget til november. Det meddeler byrådsflertallet bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i en fælles pressemeddelelse.

arrow Læs også: Anbefaler at bygge en helt ny skole

Aftalen mellem de fire partier er en følge af problemerne med skimmelsvamp på Frederiksværk Skole Enghaven og Venstres forslag om at lukke skolen og opføre en helt ny skole i Rådhushaven - et forslag som Dansk Folkeparti har udtrykt støtte til.

»Alternativet, Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF er enige om at det væsentligste lige nu, er at sikre sunde arbejds- og skoleforhold for de daglige brugere af Enghaveskolen. Dernæst følger en længere proces med dialog og afdækning af muligheder for renovering og/ eller nybyggeri,« hedder det i pressemeddelelsen.

- Alle fire partier er enige om, at en byrådsbeslutning med så store økonomiske konsekvenser ikke egner sig til at blive truffet i forbindelse med en valgkamp. Der er brug for at tænke sig godt om, en grundig analyse af forholdene og allerhelst, at vi træffer beslutning i et enigt byråd, skriver Qasam Ahmad, Lisbet Møller, Steffen Jensen og Anja Rosengreen.

De foreslår i stedet denne køreplan:

1. Sikre at administrationen iværksætter løbende målinger for skimmelsvamp i de lokaler på Enghaveskolen, som anvendes til ophold. Der må ikke opstå usikkerhed om hvorvidt sagen tages alvorligt og skimmelsvamp-problematikken må ikke drukne i euforien over en eventuel ny skole som først er færdig om + 3 år. Disse målinger bør opstarte senest når skolen starter igen til august.

2. Sikre at administrationen udarbejder en nødplan for gennemførelse af undervisning, hvis skimmelsvamp-problematikken på Enghaveskolen mod forventning skulle udvikle sig.

3. Afsætte midler på budget 2018, til afhjælpning af skimmelsvamp-problemet i Enghavehallen.

4. Fforetage følgende analyser og undersøgelser inden vi træffer beslutninger om det videre forløb: Analyse af behovet for størrelse på fremtidige skoler i kommunen, ud fra forventet børnetal. Undersøge hvor i kommunen der evt. ville være størst behov for nye skoler i fremtiden. Undersøge renoveringsbehov af kommunens andre bygninge. Undersøge eventuelt behov for andre større anlægsinvesteringer. Undersøge mulighederne for finansiering.

»Vores grundigere analyse af forholdene medfører nogle udgifter umiddelbart, som vil lønne sig i sidste ende og sikre at vi vælger den rigtige løsning for skolerne i Halsnæs. Vi afsætter penge i budget 2018 til de nødvendige undersøgelser,« lyder det fra de fire partier, der har flertal i det nuværende byråd.

arrow Første penge afsat til ny skole
29. november 2017 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:47
arrow Frederiksværk skal have ny skole
12. september 2017 kl. 22:38 Opdateret: kl. 12:51
arrow Holder møde om skimmelsvamp
11. august 2017 kl. 14:42 Opdateret: kl. 14:42

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede