21. august 2019
Ågrillen er nu helt fjernet. Det var med tanke på det projekt, der nu er givet penge til, at byrådet ikke ville forlænge lejeaftalen om grillen. Foto: Niels J. Larsen
Ågrillen er nu helt fjernet. Det var med tanke på det projekt, der nu er givet penge til, at byrådet ikke ville forlænge lejeaftalen om grillen. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere millioner til Frederiksværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere millioner til Frederiksværk
Halsnæs - 15. april 2019 kl. 09:38
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De næsten 17 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til bymidten i Frederiksværk omkring Nordtorvet bliver nu fulgt af yderligere 6,3 mio. kr. fra Realdania til et projekt i den anden ende af kanalen ved Torvet og Gjethuset.

Realdania skriver i en pressemeddelse at Frederiksværk er blandt seks byer, der modtager støtte til byrumsprojekter. Pengene går til at udvikle byrum mellem hovedgaden og Gjethuset samt Arresø kanal, hedder det.

Frederiksborg Amts Avis erfarer at projektet, der skal skabe sammenhæng mellem de kulturelle institutioner - Gjethuset, bibliotek og Industimuseeum og gågaden, bl.a. handler om legeplads og anderledes udnyttelse af området, hvor Ågrillen lå. At byrådet besluttede at Ågrillen skulle fjernes, skyldes bl.a. at dette projekt var på vej.

I ansøgningen »Vandkraft og byliv« hedder det, at der søges støtte til »Revitalisering af byrum, der styrker oplevelser i handelsbyen og formidler 250 års industrihistorie, drevet af vandkraft. Gøre plads til leg i byen med historiske referencer tæt på kanalen og

handelsbyen. Genskabning af kanalens landskab, så historien formidles bedre og stort asfalt dæk fjernes. Der anlægges ny bro til gående og

cyklister, som bringer kanalen stærkere i spil. Der indrettes et kanalnært byrum ved indgangen til gågaden som åndehul i byen og attraktiv indgang til handelsbyen.

Ligesom med projektet omkring Nordtorvet og overgangen til Krudtværksområdet, som Frederiksborg Amts Avis præsenterede i sidste uge, handler det altså bl.a. om at markere vandet og kanalen i højere grad ved at fjerne asfalt. I dette tilfælde på arealet ved Turbinehuset.

Realdania-kampagnen, der giver penge til Frederiksværk og fem andre byer hedder "Hovedbyer på forkant". 31 kommuner havde søgt i første runde. Realdania har afsat i alt 73 mio. kr. til kampagnen. I anden runde gives et samlet støttebeløb på 38,5 mio. kr.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede