18. juni 2019
Skipper på Wicki-Alex, Thomas Jensen(th), kan glæde sig over, at automatiseringen snart er klar. Det skal give hans folk bedre arbejdsforhold og gøre kutteren mere effektiv. 		                  Fotos: Kasper D. Dønbo
Skipper på Wicki-Alex, Thomas Jensen(th), kan glæde sig over, at automatiseringen snart er klar. Det skal give hans folk bedre arbejdsforhold og gøre kutteren mere effektiv. Fotos: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fiskere skal skåne ryggen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fiskere skal skåne ryggen
Halsnæs - 27. september 2018 kl. 11:21
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er normalt havbunden og dyrelivet, der bliver tænkt på og taget hensyn til, når snakken går på skånsomt fiskeri. Men på fiskekutteren Wicki-Alex, der til daglig ligger i Hundested Havn og ejes af Børge Larsen, får udtrykket nu en helt anden betydning. Her er det mandskabets rygge, som fremover skal skånes under tejnefiskeriet af krabber. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Som en del af et innovationsprojekt med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond har Wicki-Alex fået midler til at automatisere og optimere kutteren. Det betyder, at de kan høste og sætte flere tejner per tur uden at skulle gå på kompromis med mandskabets velvære.

- Der er meget hårdt fysisk arbejde ombord på en kutter. Vi trækker dagligt mellem 800-1.000 tejner på en dag, og når hver tejne vejer op mod 13 kg, så bliver det hver dag til mange tons tungt arbejde med drej og løft. Det vil vi gerne komme lidt til livs, så folk ikke bliver slidt op, siger Thomas Jensen, der er fungerende skipper på Wicki-Alex, til Frederiksborg Amts Avis.

På båden Wicki-Alex bliver der fisket med tejner efter krabber, og da maskiner, redskaber og arbejdsstationer ikke står optimalt, betyder det, at mandskabet, der udover Thomas Jensen tæller to mand på dæk, skal trække og løfte meget.

- Som det er nu, skal vi løfte rundt på hver tejne tre gange og desuden lave meget omstændigt arbejde med at flytte liner, siger Thomas Jensen.

Han har sammen med mandskabet og Smeden Bomholt designet automatiseringen. Den består blandt andet i ruller på løningen for at hjælpe tejnen ind på skibet og et integreret bord, der hjælper med sorteringen af fangsten og sender tejnen videre til næste station uden, at der skal løftes på den. Desuden skal et nyt transportbånd samle fangsten i bigballer, så mandskabet slipper for at slæbe krabberne frem og tilbage.

I alt løber projektet op i en værdi på omkring 750.000 kroner.

- Det er lidt som at vinde i lotto, og vi håber, at det bliver så godt, at andre får lavet noget tilsvarende, siger Thomas Jensen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede