5. marts 2021
23-årige Rasmus Koch på vej til podning inden eksamen kalder
23-årige Rasmus Koch på vej til podning inden eksamen kalder
Foto: Jan Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire testdage mere i Melbyhallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire testdage mere i Melbyhallen

Region Hovedstadens mobile testcenter gæster Melbyhallen i denne og næste uge

Halsnæs - 20. januar 2021 kl. 06:12
Af Thomas Quvang

"Jeg har vel efterhånden gjort det her 8.000 gange, så jo jeg har prøvet det før".
Sætningen kommer med et smil i Melbyhallens café, hvor Region Hovedstadens mobile testcenter er til stede i disse dage. Herfra foregår podning i halsen, og som ovenstående sætning fortæller, så har sundhedspersonalet efterhånden masser af rutine med podepinden.

Tirsdag formiddag var Melbyhallen pænt besøgt med borgere, der havde valgt dagen til at lade sig teste for corona. Da Halsnæs Avis lagde vejen forbi var ventetiden på omkring en ½ time. Heldigvis med ventetid indenfor i hallen og med fin afstand mellem borgerne i køen ind til caféen, hvor podningen fandt sted.

Ingen symptomer

Der stod omkring 40-50 borgere i køen foran avisens udsendte, og der blev sludret om løst og fast i køen omkring coronatesten:

"Der er ingen af os der har nogen symptomer, men vi bliver altså testet alligevel nu hvor det er muligt i Melby", fortæller Bent Hansen og Anne Møller Sørensen i køen hen mod podningen. For begges vedkommende var det anden gang de blev testet for corona.

For 23-årige Rasmus Koch var det derimod femte gang, at han lod sig teste for corona:

"Jamen jeg studerer på RUC og her foregår en del af studierne som gruppearbejde op til eksamen. Derfor er jeg ekstra påpasselig og bliver hellere testet en ekstra gang", sagde Rasmus Koch som havde taget den nærmeste familie med til fællestest i Melby.

Kan hurtigt vende

Og selv om smittetallet glædeligvis er for nedadgående i Halsnæs, så kan det lynhurtigt vende og igen gå den forkerte vej.

Derfor kan der kun opfordres til at lægge vejen forbi Melbyhallen, hvor dørene åbnes for yderligere fire testdage indenfor nærmeste fremtid.
Det er den 21., 22. samt 26. og 31 januar, at det mobile testcenter er i Melby.

Alle dage er der åben fra kl. 10-16, og det kræver ingen forudgående tidsbestilling for at blive testet for corona.

Dog skal man kontakte egen læge, hvis man skal have testet børn under to år.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?